Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Færgeansatte får ny overenskomst

Mandag 17. marts 2025 kl: 15:03
Af: Redaktionen

HK Privat og Færgerederierne er blevet enige om to nye overenskomster, der omfatter en række faggrupper på færgerne og på land

Overenskomsterne, der faldt på plads efter to døgns forhandlinger, gælder for tre år og omfatter HK’ere på landets bilfærger - bookingassistenter, administrative medarbejdere, driftsassistenter, butiksansatte og andre HK'ere hos Mols-Linjen, Scandlines, Øresundslinjen og Småøernes Færgeselskaber


- Der er pæne stigninger i både timeløn, satser og tillæg, så allerede der er der en kontant forbedring for vores medlemmer. Oven i lønnen stiger fritvalgskontoen fra 9 til 11 procent, så alt i alt er det en overenskomst, der klart vil kunne ses på lønsedlen. Samtidig er der blevet bedre mulighed for at trække stikket, når man for eksempel har syge børn eller nærtstående, og det har været et stort ønske fra medlemmerne, siger faglig sekretær hos HK Privat, Claus Olsen, har været med til at forhandle aftalerne på plads.


De to overenskomstaftaler med Færgerederierne gælder henholdsvis ansatte om bord på passagerskibe (DIS) og ansatte til lands (DAS). Overenskomsterne dækker både normallønsområdet, hvor lønnen primært aftales centralt, og minimallønsområdet, hvor den konkrete løn i kroner og øre forhandles lokalt ved enten individuelle eller kollektive lønforhandlinger.


De nye overenskomster indeholder blandt andet:
  • Ansatte på normalløn kan se frem til samlede stigninger i timelønnen på 14,25 kroner i overenskomstperioden, mens de samlede stigninger i timelønnen for ansatte på minimalløn lyder på 10,75 kroner i overenskomstperioden
  • Fra i år hæves arbejdsgivers indbetaling til pension med 1 procentpoint, så den som minimum udgør 11 procent
  • Arbejdsgivers indbetaling til frivalgskontoen hæves med 2 procentpoint i overenskomstperioden. Fra 9 til 10 procent i 2026 og igen fra 10 til 11 procent i 2027
  • Ret til at anvende fritvalgsmidler til barnets tredie sygedag, børnebørnsomsorgsdage og ledsagelse af nærtstående til blandt andet hospitalsbesøg
  • Stigninger i elevlønnen på samlet 11 procent i overenskomstperioden
  • Vederlag på 9000 kroner årligt til arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af HK Privat
  • Ret til to uger mere med fuld løn under barsel. Ugerne er til fri fordeling blandt forældrene




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Besætningerne på to færger fik uanmeldt besøg - og et alt var i orden
- Lodsselskab har hentet sin nye driftsdirektør hos Søværnet
- Svensk rederi fik dansk rejsepris
- Ny lov skal samle og styrke beredskabet for trafikken på tværs af landet
- Containerskib under færøsk flag var det første til at få landstrøm i Aarhus
- Ny containerrute kan styrke forbindelsen mellem Belgien og Danmark
- Gamle færgehavne skal igen kunne modtage færger
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Kommunale ø-færger får støtte fra staten til at betale for dieselolie
- Sygeplejerske skiftede til søfragt - og vandt landspris på fiskemelsfabrik
- Transport- og logistik-mand skifter Esbjerg-virksomhed ud med en i Greve
- Svensk færgerederi køber op i Norge

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst