Transportorganisation vil have Energistyrelsen til at tage affære med affaldsregister
Mandag 13. januar 2025 kl: 15:04
Af: RedaktionenVognmænd og andre virksomheder i Danmark, der indsamler, behandler og transporterer affald, skal være registrerede i det brugerfinansierede Affaldsregister. Men registeret, der har 15 år på bagen, har gennem årene haft tekniske problemer med brugere, der bliver slettet uden varsel, bestilte password, der aldrig dukker op, og telefoner, der ikke bliver taget, når systemet ikke virker. Situationen har fået transportorganisationen ITD til at henvende sig Energistyrelsens direktør og bedt om, at udviklingen af det nye Affaldsregister fremskyndes mest muligt
Derudover beder ITD om, at der sikres bedre adgang til hjælp, indtil det nye system er på plads.
ITD peger på, at korrekt registrering i Affaldsregistret er en forudsætning for, at man som vognmand lovligt kan indsamle og transportere affald. Alligevel oplever mange virksomheder tekniske fejl, manglende brugervenlighed og begrænset adgang til support, når der er problemer.
- Det her problem kommer oveni en masse andet administrativt bøvl, som danske vognmænd pålægges. Når systemer, der burde lette processen, i stedet forværrer den, går det ud over både økonomi og arbejdsglæde, siger ITD’s direktør, Stefan K. Schou.
ITD fremhæver, at Affaldsregistret, der er hundrede procent brugerfinansieret, har haft problemer med manglende brugervenlighed og fejl i data, siden systemet blev indført i 2010. I 2023 oplyste Energistyrelsen, at man var undervejs med udvikling af et nyt og bedre system, men den løsning lader vente på sig - og i mellemtiden har myndighederne valgt at skære ned på supporten af det eksisterende system, hvilket Stefan K. Schou finder stærkt kritisabelt.
- Danske vognmænd er en vigtig del af den cirkulære økonomi og den grønne omstilling, men det kræver, at rammerne for deres arbejde er i orden. Det er helt afgørende, at Affaldsregistret fungerer effektivt og brugervenligt, siger han.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Temperaturdata fra dyretransporter er til rådighed i store mængder...
- Hårdere straffe for miljøsnyd må ikke gå ud over vognmændenes retssikkerhed
- Politiet tog flyttemand i dokumentfalsk
- Mand i varebil forsøgte at snyde sig til pakker
- Lastbil kørte på tværs af motorvej
- Vognmand har fået en trailer til tunge kornlæs
- Ørsundsbroen lagde belægning til flere køretøjer
- Transport- og logistikkoncern har sat kinesisk el-lastbil i daglig drift
- Solcelleleverandør fra Vejle bliver medlem af alliance for solenergisk mobilitet
- Hvid trækker hentede rød fire-akslet asfalt tiptrailer
- Skatteministeren fastholder afgifterne på dieselolie og benzin
- Vismændene beskriver stress og arbejdsudbud i deres seneste rapport
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



