Busterminal i København er klar til test af informationssystem
Onsdag 6. november 2024 kl: 10:57
Af: RedaktionenFra torsdag testes det nye trafikinformationssystem ved Københavns busterminal, der åbnede 6. juni. Med det nye trafikinformationssystem vil det blive muligt at se på skærmene, hvor og hvornår busserne kører ved busterminalen, der ligger ved Dybbølsbro i København
Det nye informationssystem skal først igennem en såkaldt integrationstest, der skal sikre, at systemet viser de rigtige informationer til passagererne. Samtidigt skal trafikselskabet Movia, som får ansvaret for den daglige drift af trafikinformationssystemet, træne sin driftsorganisation i at bruge systemet.
Systemet består af skærme, signaler og videokameraer. Skærmene viser, hvornår de enkelte busser ankommer og kører, og fra hvilken platform. Signalerne viser buschaufførerne, hvilken platform de skal køre til, mens videokameraer blandt andet bruges til at følge trafikafviklingen på terminalen. Derudover kan passagerer, som er ankommet med bus, se de kommende togafgange fra den nærliggende S-togsstation Dybbølsbro og den nye metrostation Havneholmen.
- Testen starter torsdag morgen, og vi forventer, at den varer tre uger. Hvis testen viser problemer med systemet, bliver det slukket, indtil fejlene er udbedret, så passagerer ikke risikerer at modtage forkert information, siger projektchef Mette Menne Vikjær, Vejdirektoratet.
Når testen er gennemført og godkendt, vil trafikinformationssystemet efter en prøvedriftsperiode overgå til almindelig drift.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Brand i teknikhytte betyder færre tog på Vestfyn
- Regeringen vil sikre direkte tog til Struer
- Klimarådet anbefaler højere afgifter på flyrejser
- Limfjordslufthavn er blevet kåret som Danmarks bedste - fem ud af seks gange
- Togselskab køber gennemprøvede batteritog til kort lokalbane
- DSB holder fast i fokus på levering af nye tog
- Rigsrevisionen har set på DSB’s køb af nye tog
- Statsrevisorernes havde bemærkninger til beretningen om nye tog til DSB
- Hjertestartere i tog får ekstra opmærksomhed
- To synshaller i Padborg og Aabenraa bliver en del af landsdækkende kæde
- Busbaner er til busser
- Politisk flertal vil fordele 100 millioner kroner til kollektiv transport på landet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.jpg)




