Specialrederi med fokus på havvind lejer sig ind i ny lagerhal
Mandag 14. oktober 2024 kl: 12:53
Af: Redaktionen
Esbjerg Havn bygger ny lagerhal på 5.000 kvadratmeter, som den sydvestjyske havn efterfølgende lejer ud de næste 20 år til Ziton A/S, der har specialiceret sig på området for havvind og råder over fem specialfartøjer. Bygningen af den nye lagerhal på Esbjerg Havn er sat i gang
Hos Esbjerg Havn peger man på, at projektet og lejeaftalen med Ziton A/S understøtter havnens strategi om at styrke værdikæden omkring havvind, og ZITON har et stigende behov for logistik i det voksende havvinds-hub i Esbjerg.
Bygningen på de nævnte 5.000 kvadratemter bliver opført på den tidligere færgeterminal. Der er dermed direkte adgang til kajen samt tæt beliggenhed på andre operatører som energiselskaberne Ørsted og Vattenfall. Hallen forventes at stå færdig i juni 2025.
- Vi er meget glade for at kunne styrke vores samarbejde med Ziton A/S og ser frem til, at de vælger Esbjerg Havn som base for deres langsigtede operationer, siger Jesper Bank, der er kommerciel direktør hos Esbjerg Havn.
- Den nye lagerhal er en del af vores løbende indsats for at imødekomme den stigende efterspørgsel på vedligeholdelse af vindmøller i Nordsøen. Vi ser massiv vækst på dette område, siger han videre.
Administrerende direktør i Ziton A/S, Thorsten Jalk, ser den nye lagerfacilitet som et vigtigt skridt i virksomhedens fremtidige vækst.
- Esbjerg Havn har altid været en strategisk vigtig lokation for os. Kravene til specialiseret løfteudstyr bliver stadigt større, og med den nye lagerhal får vi mulighed for at opbevare vores udstyr tættere på operationerne i Nordsøen. Det vil forbedre vores logistik, effektivitet og serviceniveau for vores kunder, siger Thorsten Jalk.
Ziton A/S har udført over 1.700 hovedkomponentudskiftninger på vindmøller, arbejdet på to tredjedele af alle møllesites i Nordeuropa og serviceret 1.250 møller i alt.
- Esbjerg Havn leverer de perfekte rammer og er en central del af en havvinds-hub, hvor samarbejde og delte kompetencer er nødvendige. Placeringen er derfor ideel, siger Thorsten Jalk.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Lavere aktiviteter i Tyrkiet påvirkede godsmængderne hos rederikoncern
- Skærver og fast biobrændsel opvejede fald i import af fossile brændsler
- Den største havn ved Limfjorden skruer op for forventningerne
- Lodsselskab skal have ny direktør
- Politiet har sigtet 15 personer efter demonstration på Aarhus Havn
- Havn i Vendsyssel er klar til første etape af havneudvidelse
- Energihavn i Malmö får nyt jernbanespor og øger intermodaliteten
- De maritime uddannelser forsætter fremgangen
- Færger fragtede mere fragt og færre passagerer i juli
- Toldstyrelsen tjekke skibe og fandt ulovlige cigaretter
- Passagertallet var det højeste i 25 år
- Flere midler til Søfartsstyrelsens kontrol af skyggeflåde er vigtigste maritime nedslagspunkt i finanslovsudspil
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |