Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
EFTER KONTROL MOD SOCIAL DUMPING:

Indsats fra Arbejdstilsyn, Skat og politi udløste skatteopkrævninger på godt 500 millioner kroner

Onsdag 5. juni 2024 kl: 12:19
Af: Redaktionen

Sidste år gennemførte Arbejdstilsynet godt 7.800 tilsyn på danske og udenlandske virksomheder, hvilket udløste omkring 4.550 arbejdsmiljøreaktioner - og skatteopkrævninger på over en halv milliard kroner. Det er status over Arbejdstilsynets, Skattestyrelsens og politiets fælles myndighedsindsats i 2023 for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked


Arbejdstilsynet har gennemført godt 7.800 tilsyn på danske og udenlandske virksomheder. Her er der givet omkring 4.550 arbejdsmiljøreaktioner, og Arbejdstilsynet har registreret, at 90 personer er stukket af fra arbejdspladsen.


Skattestyrelsen har i 2023 foretaget over 3.300 skatte- og afgiftskontroller målrettet virksomheder og personer i brancher, hvor risikoen for overtrædelse af reglerne er stor. Det har ført til udsendte skatteopkrævninger for i alt ca. 507 millioner kroner. Det er en stigning på over 60 procent sammenlignet med året før. Det ekstraordinære høje opkrævningsbeløb skyldes blandt andet nogle få sager med meget høje opkrævninger - herunder en sag på knap 90 millioner kroner.


Politiet har registreret 156 sigtelser for overtrædelse af anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), der blandt andet hjælper med at sætte ind over for folk, der er i Danmark illegalt. Registret giver myndighederne mulighed for at føre tilsyn med, at udenlandske virksomheder, som arbejder i Danmark, overholder de danske regler om eksempelvis arbejdsmiljø og skat.


For at styrke indsatsen mod de grove og komplicerede sager oprettede myndighederne for et halvt år siden et tværgående indsatsteam, der i højere grad kan trække på de forskellige myndigheders kompetencer og erfaringer.


For nylig indgik et bredt politisk flertal en ny aftale, der skal bekæmpe social dumping. Den vil blandt andet give mulighed for at stoppe entreprenører, der igen og igen groft bryder reglerne, og føre kontrol med boliger, som arbejdsgiverne udlejer til deres ansatte. Derudover kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) ude på kontroller kræve, at ansatte identificerer sig. Det skal give flere muligheder for at slå ned på illegal arbejdskraft. 




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Færgedriften mellem Danmark og Tyskland er blevet mere elektrisk
- Antallet af nyregistrerede lastbiler er steget
- Containertransportør har fået nyt man-skab på Sjælland
- Strategisk investering i chaufførområdet skal styrke væksten
- Sønderjysk vognmand har koblet for en ny fire-akslet påhængsvogn med tip
- Problemer med posten - kørekort kan hentes hos Borgerservice
- Affalds- og genbrugskoncern køber tre vognmandsforretninger
- Vognmand fik tre klasse 3-lastbiler leveret samme dag
- Vinterkulde fik flere til at sejle med hurtigfærger over Kattegat
- Traditionelle mandefag har fået flere kvinder under uddannelse
- Fynsk vognmand med blomsterekspertise har fået nye tip-trailere
- Lastbilchauffør er blevet sigtet efter jernbaneulykke

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst