Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Godstog kørte med trailere fra terminal i Hirtshals

Fredag 3. maj 2024 kl: 11:30
Af: Redaktionen

Godstog kørte med trailere fra terminal i Hirtshals

Torsdag satte et godstog gang i et pilotprojekt, der fra december skal resultere i en fast godstogsforbindelsen til og fra den kombiterminal, som den daværende S-ledede regering fra 2011-2015 besluttede at anlægge i Hirtshals for at åbne for mere godstransport på skinner frem for på vejene. Terminalen åbnede i september 2015 - og er siden kun er blevet benyttet til godstransport med tog i meget begrænset omfang. Det meste af tiden er terminalen blevet brugt som p-plads til lastbil trailere. Potentialet ligger på nuværende tidspunkt på knap 40 trailere til en daglig afgang

Pilotprojektet er kommet op at køre gennem et samarbejde mellem DB Cargo Scandinavia, Hirtshals Havn og Nordjyske Jernbaner og et grundlag for at etablere en ny forbindelse på jernbanen til intermodale terminaler i Europa og Norge - og dermed benytte skifte til en mindre klimabelastende transportform. Ifølge Hirtshals Havn kan mellem 10 og 20 procent af de lastbiltrailere, der dagligt passerer Hirtshals Havn, løftes over på godstog. Årligt passerer omkring 200.000 lastbiler gennem havnen i Hirtshals


De tre parter demonstrerer med deres pilotprojekt, at det kan lade sig gøre at skabe trafik på jernbanen til og fra Hirtshals, som er et konkurrencedygtigt og klimavenligt alternativ til lastbiltransport. Godsterminalen i Hirtshals skal i de kommende år være omdrejningspunkt for transport af gods på jernbaneskinnerne. Hver gang en trailer transporteres fra Hirtshals til eksempelvis Duisburg i Tyskland med tog i stedet for lastbil, bliver CO2-udledningen 1.600 kg mindre. Samtidig reduceres antallet af lastbiler lastbiltrafik på Jyllandskorridoren markant.


- Det vil være den mest bæredygtige løsning på korridoren. Med dette testtog har vi sammen med vores partnere vist, at en jernbaneforbindelse er mulig. Nu skal vi sammen med kunderne opbygge et langsigtet partnerskab, så vi fra december 2024 kan operere en fast forbindelse mellem Hirtshals og resten af det europæiske kontinent, siger Birgit Wirth, der er administrerende direktør i DB Cargo Scandinavia.


Parterne betegner projektet som et klart signal om, at partnerne vil indlede et samarbejde med kunderne for at få etableret en fast forbindelse fra december 2024. Godstoget skaber forbindelse til et netværk af 220 terminaler i Europa med DB Cargo-gruppen og via Kristiansand til 12 terminaler i Norge med CargoNet. Lead-tiden vil være på cirka 20 timer fra eksempelvis Hirtshals til Duisburg i Ruhr-området, og priserne kan være konkurrencedygtige i forhold til lastbilerne.


- Vi mærker en stigende efterspørgsel på den type godstransport, og vi ved, at 10-20 procent af de lastbiltrailere, der hver dag passerer Hirtshals Havn, kan løftes over på godstog. Potentialet svarer altså til cirka 38 trailere om dagen, siger Michael Rosenlund Langballe, der er Head of Transport & Logistics på Hirtshals Havn.


Godstoget kan også benyttes til transport af eksempelvis CO2 fra Tyskland til den kommende CO2-hub i Hirtshals, når lagring og udskibning af CO2 til tomme olie- og gasfelter i Nordsøen begynder i 2025.


DB Cargo arbejder nu intensivt på at forberede logistikløsninger til kunder af både CO2- og hydrogentransporter.


Pilotprojekt møder stor opbakning
Forbindelsen med godstog fra Hirtshals blev taget godt imod af de omkring 130 gæster, som var inviteret til at overvære testogets afgang i Hirtshals. Blandt de inviterede var både danske og norske politikere, repræsentanter fra industrien og pressen. Med taler og paneldebatter blev der sat fokus på partnerskabet mellem DB Cargo Scandinavia, Hirtshals Havn, Nordjyske Jernbaner, CargoNet, Port of Kristiansand og Larvik Havn samt Grønn Jyllandskorridor. Det er takket være et produktivt og støttende samarbejde på tværs af partnerne, at testtoget kom i gang og fik pilotprojektet på skinner.


- Hos Nordjyske Jernbaner er vi glade for udsigten til, at vores bane kan bidrage til den grønne omstilling ved at flytte noget af godstransporten til og fra Hirtshals over på skinner. Det har været en lang proces, men et godt og tæt samarbejde mod et fælles mål har gjort, at tingene nu begynder at falde på plads, siger Martin Sort Mikkelsen, der er administrerende direktør i Nordjyske Jernbaner.


Borgmester Søren Smalbro (V), formanden for i Folketingets Transportudvalg Rasmus Prehn (S), folketingsmedlemmerne Niels Flemming Hansen (K) og Kenneth Petersen (DD), Karsten Lauritzen fra DI Transport og Tine Kirk fra Danske Havne deltog fra dansk side.


Fra Norge deltog stortingsmedlem Morten Stordalen samt fylkesordførere fra begge Agder, Arne Thomassen, og Vestfold, Anne Strømøy samt repræsentanter fra projektet Grøn Jyllandskorridor. 


Europæiske vinkler kom blandt andet fra Linda Thulin og Furio Bombardi - begge fra ScanMed-korridoren. Blandt virksomheder var der eksempelvis repræsentanter for Kombiverkehr, DSV, LEMAN, Color Line, Fjord Line, Smyril Line, Blue Water Shipping og Bring Intermodal til stede.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- To transportministere mødtes i Glücksburg - og snakkede om kollektiv transport
- Brancheorganisation på transportområdet får ny bestyrelsesleder
- Internationalt samarbejde er vigtigere end nogensinde
- Rådmand åbner ekstern undersøgelse af lokalplan
- Rådgivningen fra forvaltning var mangelfuld
- Aarhus' borgmester er forundret over Planklagenævnets afgørelse
- Det blev indgivet i alt ni klager over lokalplanen og den miljørapport
- Plangrundlaget for udvidelsen af havnen i AarhusAarhus Havn er afvist
- Havn ved Elben startede året med fremgang
- Nyt signalsystem er fortsat en udfordring for leverandør
- Godstog kørte med trailere fra terminal i Hirtshals
- Danmarks største containerhavn øgede sin markedsandel

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst