Odense's busser og letbane kører ind i 2024 med billetter til 10 og 15 kroner
Tirsdag 28. november 2023 kl: 11:03
Af: RedaktionenKører man ofte med letbane eller bus i Odense, kan man glæde sig over, at de to kampagnebilletter, Ung Odense til en 10’er til passagerer under 26 år, og Odense NU til 15 kroner til passagerer på 26 år eller mere, bliver forlænget minimum frem til august 2024. Det blev besluttet på et møde 17. november i FynBus' bestyrelse, der som trafikselskab har ansvaret for de regionale takster på Fyn og lokalt i Odense
Ung Odense-billetten har været tilgængelig siden sommeren 2022, mens Odense Nu-billetten blev sat til salg i sommeren 2023 i forbindelse med lanceringen af den nye billetløsning med brug af QR-kode på letbanestationer og busstoppesteder.
Passagerne i både busser og letbane har taget godt i mod begge produkter. Formålet med de to billetløsninger var netop at gøre det attraktivt at bruge den kollektive trafik ved at have en lav billetpris og en enkelt billetløsning, der til sammen fjerner mulige barrierer for at få nye kunder i byens kollektive transportsystem.
- At få nye kunder i den kollektive trafik var præcist det, som vores forudgående analyse pegede på, ville ske med kampagnepriserne på Ung Odense og Odense NU. Derfor er det glædeligt, at tallene peger på, at det faktisk er lykkedes, og jeg er glad for, at vi har mulighed for at forlænge disse populære produkter, siger Dan Ravn, der er administrerende direktør i Odense Letbane.
Også den særlige Pender Odense-billet, hvor man i juni, juli og august kan få et pendlerkort i Odense til 199 kroner pr. måned, forlænges i 2024.
Inden sommerferien 2024 skal der udarbejdes en samlet evaluering af Ung Odense og Odense NU, som bliver afgørende for produkternes videre fremtid.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Luftforurening tidligt i livet kan spores i lungerne helt op i ungdomsårene
- Moderniseringen af jernbanen begrænser kapaciteten næste år
- Punktligheden for for fjern- og regionaltog er utilfredsstillende
- Skinnefejl og en afbrændt hytte betyder færre tog mellem København og Fredericia
- DSB kørte større passageromsætning hjem med utilfredsstillende punktlighed
- Passagertallet er steget med 40 procent
- Antallet af mennesker med smerter i ryggen er faldet
- Køreledninger kommer til Aarhus
- To mindreårige drenge lagde tung genstand på skinner på Fyn
- Tre mænd fra Rumænien havde 71.000 cigaretter med i bagagen
- Elever i 0. klasse fik besøg af en bus med chauffør
- Alvorlig arbejdsrelateret stress slår rekord
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.jpg)




