Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

De trykte køleplaner bliver lagt på hylden på Fyn

Fredag 24. november 2023 kl: 12:05
Af: Redaktionen

Som det sidste trafikselskab i Danmark har FynBus besluttet at sige farvel til trykte køreplaner. Ved at lægge de trykte køreplaner på hylden, forveter FynBus at spare omkring en halv million kroner årligt samt reducere det årlige forbrug af papir med ca. 4,5 ton

Efter mange år med trykte køreplaner, er de sidste fynske buskøreplaner trykt. Der kommer ikke flere. Det er meldingen fra FynBus.


Siden 2007, hvor FynBus blev grundlagt, har det været muligt at få en trykt køreplan i hånden på Fyn og Langeland. Køreplanerne har været tilgængelige i busserne, på salgssteder og hos FynBus’ samarbejdspartnere.


Hos FynBus har de en klar opfordring til buspassagerne på Fyn - brug rejseplanen.


Trafikselskabet har igennem flere år opfordret kunderne til at bruge rejseplanen i stedet for at orientere sig i den trykte køreplan, da rejseplanen tilbyder en mere præcis køreplan, da den altid er opdateret.


Samtidig får man information om, hvor fyldt bussen er, om afgangen er forsinket eller om der eventuelr er en omkørsel på ruten. 



Ønsker man at have en fysisk køreplan med i tasken, så er muligheden der fortsat. Alle køreplaner er tilgængelige på FynBus’ hjemmeside i pdf-format, hvorfra man selv kan hente køreplanen ned til ens computer og printe den.


Har man ikke adgang til egen computer og printer, vil det være muligt at besøge FynBus’ kundecenter, hvor personalet vil hjælpe med at printe køreplanen. Bor man langt fra kundecenteret, kan man ringe til FynBus’ kundeservice, der så vil hjælpe med at printe køreplanen og sende den med posten.   


FynBus er af sin ejerkreds blevet bedt om at sikre balance i de administrative omkostninger, herunder en budgetreduktion på 2 procent. En del af besparelserne er fundet ved, at trafikselskabet har taget en beslutning om, at buskøreplanerne fremover ikke trykkes. FynBus forventer at spare ca. en halv million kroner årligt ved at afskaffe de trykte køreplaner samt reducere deres årlige forbrug af papir med ca. 4,5 ton.


De trykte køreplaner forsvinder fra busserne 14. januar 2024.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Luftforurening tidligt i livet kan spores i lungerne helt op i ungdomsårene
- Moderniseringen af jernbanen begrænser kapaciteten næste år
- Punktligheden for for fjern- og regionaltog er utilfredsstillende
- Skinnefejl og en afbrændt hytte betyder færre tog mellem København og Fredericia
- DSB kørte større passageromsætning hjem med utilfredsstillende punktlighed
- Passagertallet er steget med 40 procent
- Antallet af mennesker med smerter i ryggen er faldet
- Køreledninger kommer til Aarhus
- To mindreårige drenge lagde tung genstand på skinner på Fyn
- Tre mænd fra Rumænien havde 71.000 cigaretter med i bagagen
- Elever i 0. klasse fik besøg af en bus med chauffør
- Alvorlig arbejdsrelateret stress slår rekord

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst