Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Brint-elektrisk tog kørte 1.175 kilometer på en tankfuld

Tirsdag 4. oktober 2022 kl: 09:50
Af: Redaktionen

Brint-elektrisk tog kørte 1.175 kilometer på en tankfuld

Den fransk-baserede Alstom-koncern, som blandt andet skal leveret DSB's nye elektriske tog, viste fornyligt, hvad koncernens brint-elektriske løsninger formår, når det gælder passagertransport over lange afstande

Et af de brint-elektriske tog, som Alstom har leveret til LNVG (Landesnahverkehrsgesellschaft Niedersachsen), og som har kørt i regelmæssig passagerdrift siden midten af august, blev op til InnoTrans-messen i Berlin 20.-23. september, sendt ud på langtur med tanken fyldt med brint.


Med afgang i Bremervörde i det nordvestlige Tyskland kørte Coradia iLint-toget tværs gennem Tyskland via Hessen ti Bayern, hvor toget standsede ved Burghausen nær den tysk-østrigske grænse - en tur på 1.175 kilometer. Herefter stod der Berlin på køreplanen, da toget skulle udstilles på InnoTrans 2022.


- Vi er glade for at være førende inden for innovation på dette område. Vi er den første togproducent i verden, der tilbyder et passagertog baseret på brintteknologi. Med denne rekordlange rejse har vi leveret endnu et bevis på, at vores brinttog har alle forudsætninger for at erstatte dieseltog, siger Henri Poupart-Lafarge, der er administrerende direktør og bestyrelsesformand i Alstom. 
 

Alstom melder om stor international interesse for bæredygtig mobilitet. Ud over kontrakten med LNVG om 14 Coradia iLint-tog til drift i Niedersachsen har Alstom fået til opgave at levere 27 Coradia iLint-tog til brug i Frankfurt-område. Uden for Tyskland bygger Alstom seks Coradia Stream brint-elektriske tog til den italienske region Lombardiet med en mulighed for yderligere otte tog.
 

Om Coradia iLint:
  • Coradia iLint er verdens første passagertog med brint som energibærer. Togets brint-elektriske system genererer elektricitet til togets el-motorer. Toget, der kører emissionsfrir, er støjsvagt og udleder kun vand under kørslen
  • Coradia iLint har en række innovative elementer: Konvertering af ren energi, fleksibel energilagring i batterier og intelligent styring af drivkraft og tilgængelig energi
  • Toget er specielt udviklet til brug på ikke-elektrificerede strækninger og muliggør bæredygtig togdrift samtidig med, at det opretholder en høj ydeevne
  • På tyske EVB's skinnenetværk kører toget med hastigheder på 80 til 120 km/t med en maksimal hastighed på 140 km/t
  • iLint blev designet af Alstom i Salzgitter i Tyskland og i Tarbes i Frankrig. Udviklingen af Coradia iLint er blevet finansieret som en del af det nationale innovationsprogram for brint- og brændselscelleteknologi (NIP) af den tyske regering.
  • Coradia iLint er modtager af den tyske bæredygtighedspris 2022. Prisen anerkender tekniske og sociale løsninger, der er særligt effektive til at drive omstillingen til bæredygtige produkter, forbrug eller livsstil i overensstemmelse med FN's 2030-dagsorden




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Magasinet Bus 11 - 2025 er udkommet
- 30 millioner kroner skal gavne fremtidens uddannelse, grøn mobilitet og miljø
- Passagerne er tilfredse med flextrafikken i Region Midtjylland
- Natbusser holder klar til julens fester
- Rigsrevisionen undersøger anskaffelse af nye el-tog
- Serbien, Rumænien og Bulgarien tegner sig for flest dødsulykker pr million indbyggere
- Skatteministeriets indsats er ikke tilfredsstillende
- Færge til Samsø er blevet forsinket på grund af vejret i Biscayen
- Norsk flyselskab udvider sit ruteprogram
- Ekstra afgange har fået flere til at tage med letbanen
- Politiet i Aarhus satte fokus på taxier
- Mand fik et ildebefindende - og kørte ind i et busskur

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst