Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Hele S-banen er godkendt til digitalt signalsystem

Onsdag 28. september 2022 kl: 10:07
Af: Redaktionen

Hele S-banen er godkendt til digitalt signalsystem

Trafikstyrelsen har givet Banedanmark grønt lys til at tage det nye digitale signalsystem i brug på de sidste tre linjer til Frederikssund, Høje Taastrup og Køge. - Nu kan vi sende S-banens signalprogram trygt og sikkert ind i fremtiden, siger kontorchef i Trafikstyrelsen, Laura Meyer Harrison


Det er 12 år siden, at Trafikstyrelsen begyndte på den første del af arbejdet med at sikkerhedsvurdere det nye, digitale signalsystem til S-banens mange linjer i hovedstadsregionen. 


Nu har Banedanmark fået ibrugtagningstilladelsen til at benytte det avancerede signalsystem på de sidste linjer til Frederikssund, Høje Taastrup- og Køge. Dermed bliver de sidste gamle, analoge togsignaler taget ud af drift. 


Lærerig og spændende opgave
- Det har været en langvarig, lærerig og spændende opgave at skulle sikkerhedsvurdere det nye signalsystem. Det består nemlig ikke af spoler mellem skinnerne, men af digital information mellem S-togene og computere i Trafiktårn Øst, hvor man kan styre togets fart og rute. I weekenden har Banedanmark og DSB aktiveret og testet systemet, så alt er klar til at vi kan sende hele S-banens signalprogram trygt og sikkert ind i fremtiden, siger Laura Meyer Harrison.


Sikkerhed som altid - og alligevel ikke helt
Ifølge Trafikstyrelsens ingeniør, Niels Buch, har processen med at føre tilsyn og godkende det digitale signalsystem lignet så mange andre store jernbaneprojekter - og så alligevel ikke helt, da der har været flere parter involveret.


- Som sikkerhedsmyndighed har vi fulgt de samme procedurer for tilsyn og godkendelser, som vi altid gør for at sikre at et signalsystem lever op til de høje standarder, der forhindrer sammenstød og uforudsete hændelser på skinnerne. Men den nye teknologi har også udfordret de vante rammer, fordi det ikke kun har været Banedanmark, der har haft en uafhængig trediepart involveret, men også signal-leverandørerne, der har haft flere assessorer med som eksperter, siger han




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Signalsystem på Fyn får støtte fra EU
- Danmarks største containerhavn håndterede 30 procent flere containere i maj
- Tøjkoncern får mere plads i tørhavn ved Taulov
- Køreledning blev revet ned - politiet søger vidner
- - De største perspektiver ligger stadig foran os
- Tunnelen er vigtig for at fremtidssikre en effektiv transport
- - Det vil styrke Sveriges samlede konkurrenceevne og robusthed
- - Øresundsregionens transportrelationer trænger til en overhaling
- Jernbanen mellem Amager og Skåne skal have nye skinner
- Billund har forbindelse med fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland
- Nordtysklands største havn tog hul på året med positive tal
- Havneselskab med aktiviteter i tre havne omsatte for mere

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst