Selvkørende lastbil kører ud på 300 kilometer svensk vej
Fredag 23. september 2022 kl: 12:12
Af: Redaktionen
Den svenske producent af lastbiler og busser, Scania, sender i samarbejde med transportvirksomheden Havi Supply Chain en selvkørende lastbil ud på en omkring 300 kilometer lang strækning mellem Södertälje og Jönköping. Lastbilen skal som selvkørende tage sig af transporten mellem de to byer. Ruten er en del af en længere transport, hvor første og sidste del bliver udført med en levende chauffør bag rattet
![]() |
- Vi ved, at transportsystemet vil ændre sig i de kommende år, og at branchen har udfordringer med chaufførmangel og er presset på indtjeningen. Så forandringsprocessen mod autonom teknologi skal ske nu. Vi skal lære om autonome operationer, så vi er klar, så snart teknologien er det. Vi tror på, at denne pilot vil være et meget vigtigt skridt, siger Robert Melin Mori, der er projektleder hos Scania og ansvarlig for initiativet.
- Vi implementerer en autonom transportløsning under virkelige forhold med kommerciel gods til tredjepart. Ingen har tidligere gjort sådan i Europa, siger Peter Hafmar, der er Head of Autonomous Solutions, Scania.
Havi er en naturlig samarbejdspartner for Scania, da de to virksomheder har en lang historie med samarbejde om adskillige fremadrettede initiativer - eksempelvis inden for elektrisk transport, noget der stemmer overens med begges forpligtelse til at udfase fossile brændstoffer fra transportsystemet og udvikle innovative løsninger til at forbedre effektivitet og bæredygtighed i kommerciel transport.
- Vi har opbygget en stor fælles viden gennem de tiltag, vi tidligere har gennemført sammen. Vi sætter pris på partnerskabet selv i denne pilot, hvor vi ser et meget stort potentiale for vores fremtidige forhold og for leverandørindustrien generelt, siger Massimo D'Alessandro, der er direktør for Bæredygtighed & Innovation hos Havi.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Bestanden er vokset med 1,37 procent
- Færger fragtede flere lanemeter gods i oktober
- Rederikoncern forbedrede sit resultat i tredie kvartal
- Sønderborg-virksomhed betaler tre millioner kroner i bøde for at overtræde regler om fusionkontrol
- Vejprinter lægger symboler på vejene
- Alvorlig arbejdsrelateret stress slår rekord
- Lastbilsælger takker af efter 50 år
- Renovationsfirma nåede 100 elektriske skraldebiler for en god måned siden
- Vognmandsorganisation advarer mod ny forhastet udrulning af vejafgift
- Lovforslag vil åbne for sovepladser i mindre lastbiler
- Lastbiler fra 3,5 til 12 tons skal også betale kilometerbaseret vejafgift
- Sikkerhedsorganisation kommenterer syv distributionsbiler efter test
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





