Togoperatør øger antallet af forbindelse gennem Schweiz
Fredag 8. juli 2022 kl: 13:00
Af: Redktionen
TX Logistik AG, der er en del af Gruppo FS Italiane, som er ejet af den italienske stat, øger antallet af tog på selskabets intermodale forbindelse mellem Köln og Bologna på sydsiden af Po-dalen i det nordlige Italien
Fra lørdag 9. juli vil antallet af rundture blive øget fra de nuværende fire til seks. Baggrunden er stigende efterspørgsel efter jernbanetransportkapacitet i begge regioner. På forbindelsen mellem Köln i Ruhr-området i det vestlige Tyskland og Bologna i Norditalien kører TX Logistik AG gennem Schweiz.
TX Logistik inkluderede ruten i køreplanen i begyndelsen af 2021. Ruten forbinder Köln Nord-terminalen med Interporto Bologna-terminalen. Ruten går via Gotthard-tunnellen, der blev udvidet i 2020. Udvidelsen betyder, at sættevogne med en hjørnehøjde på fire meter også kan transporteres intermodalt med jernbane gennem Schweiz. Skiftet til P400-profilen har ifølge TX Logistik øget efterspørgslen efter kombinerede transporttjenester på Gotthard-ruten markant.
TX Logistik AG benytter moderne multi-system lokomotiver bemandet med egne lokomotivførere. Hver togstamme kan have op til 34 læsseenheder. Udover sættevogne tager TX Logistik AG også megatrailere, veksellad og containere med på togene, der bliver læsset i Köln og Bologna hver dag med undtagelse af søndag.
Med den højere togfrekvens på ruten Köln-Bologna yder TX Logistik et yderligere bidrag til trafikoverflytning og klimabeskyttelse.
Sammenlignet med transport med lastbil kan TX Logistik med de seks ugentlige rundture skære omkring 23.000 ton CO2 væk årligt sammenlignet med lastbiltransport.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Banedanmark inviterer til broklap-montering
- Skærver og fast biobrændsel opvejede fald i import af fossile brændsler
- Energihavn i Malmö får nyt jernbanespor og øger intermodaliteten
- DSB melder om god fremdrift i investeringer
- Sveriges største havn noterer fremgang inden for containergods
- Varde Kommune sætter ekstra skilte op ved jernbaneoverskæringer
- Togdriften mellem Oksbøl og Nr. Nebel er indstillet efter uheld i jernbaneoverskæring
- Midlertidig skiltning skal advare ved jernbaneoverkørsler
- Traktor kom i vejen for tog i jernbaneoverskæring nordvest for Varde
- Togulykke mellem Tinglev og Kliplev 15. august:
- Togene kører langsommere gennem jernbaneoverskæringer uden bomme
- Sydvestjysk kommune skærper fokus på sikkerheden ved jernbaneoverkørsler
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |