Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Narkosmugler idømt 14 års fængsel og udvisning for bestandig

Tirsdag 22. februar 2022 kl: 10:30
Af: Redaktionen

Det endte med 14 års fængsel og udvisning for bestandig, da en 60-årig hollandsk mand mandag tilstod at have medvirket til indsmugling af i alt 55 kg kokain og 150 kg hash fra Holland til Danmark. Den hollandske mand havde tidligere været ansat i 20 år som politiassistent ved det hollandske politi

Mandag stod en 60-årig hollandsk statsborger i Byretten i Aarhus tiltalt for i efteråret 2020 at have medvirket til at indsmugle et stort parti narkotika, som blev smuglet fra Holland til Danmark. Den hollandske mand, der tidligere har været ansat i 20 år som politiassistent ved det hollandske politi, erkendte sig skyldig i at have transporteret den store mængde narko til landet i en lastbil.   


Efter retsmødet blev manden idømt 14 års fængsel og udvist af Danmark for bestandig. 


- Jeg er meget tilfreds med, at retten har udmålt en hård fængselsstraf, ligesom jeg også er glad for det gode samarbejde, der har været i sagen mellem det danske og det hollandske politi, siger Camilla Winther Wagner, der er advokaturchef i National Enhed for Særlig Kriminalitet Vest (NSK Vest).

 
Leverede hash og kokain
I retten tilstod hollænderen, at han 17. september 2020 leverede 40 kg kokain til en dansk mand i Horsens, og at han 8. oktober 2020 leverede 150 kilo kg til en dansk mand i Glostrup og 15 kg kokain til en dansk mand i Ishøj.


De tre danske mænd, som blev anholdt kort tid efter leveringerne, har alle fået dom for at have aftaget narkotikaen fra den hollandske mand. De er blevet idømt fængselsstraffe på henholdsvis 13 år, 2 år og 9 år for deres roller i sagen.


Sagen har været efterforsket i tæt samarbejde mellem National Enhed for Særlig Kriminalitet Vest og flere hollandske politienheder. Den hollandske mand blev udleveret fra Holland til strafforfølgning i Danmark på baggrund af en europæisk arrestordre udstedt af retten i Aarhus. 


Manden modtog dommen, og skal nu retur til Holland, hvor han skal afsone fængselsstraffen.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- To svenske lastbil-modeller får fem stjerne
- Transportvirksomhed med hovedsæde i Herning hentede to trailere med en trækker
- Lastbil med tre-benet stjernemærke får fem sikkerhedsstjerner
- Budgetforlig i Aarhus skal give forbedre fremkommeligheden for alle trafikanter
- Transportvirksomhed i Odense er vokset ud af sine rammer
- 57 bilister blev taget i at bryde færdselsloven - tre overhalede via nødsporet
- Batterielektrisk trækker fra Kina får fem sikkerhedsstjerner
- Varebiler og pickup kom fra Kina med bedst sælgende modeller
- Transportfond har udpeget nyt bestyrelsesmedlem
- Elektrisk varebil kan rumme knap seks kubikmeter
- Chauffører i lange vogntog har fået plads til at koble om ved Odense
- Andelen er steget fra knap fire procent til godt syv

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst