Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tidligere udenrigsminister bliver formand for havnen i Hanstholm

Fredag 28. januar 2022 kl: 10:26
Af: Redaktionen

Kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune har på årets første kommunalbestyrelsesmøde godkendt den nye havnebestyrelsen på Hanstholm Havn. Havnebestyrelsen, der er valgt for en fire-årig periode, består af i alt syv personer, hvoraf fire er erhvervsrepræsentanter. Kort efter nytår blev det meldt ud, at tidligere minister og folketingsmedlem for Venstre, Kristian Jensen, var indstillet som ny havneformand


Om de fire erhvervsrepræsentanter:

Kristian Jensen har 23 års erfaring som folketingsmedlem og har blandt andet været finansminister, udenrigsminister og skatteminister. Til daglig er Kristian Jensen ansat i Udenrigsministeriet som særlig udsending for Danmark med henblik på at sikre Danmark en plads i FN's sikkerhedsråd. Kristian Jensen har bestyrelseserfaring fra IT-firmaet Danoffice IT og fra ejendomsselskabet Movinn samt en bestyrelsesuddannelse fra Board Governance samt fra Niels Brock Executive.

Søren Mattesen er til daglig administrerende direktør for fiskeopdrætsvirksomheden Sashimi Royal A/S, der ligger på Hanstholm Havn og aktuelt er i gang med en stor udvidelse. Virksomheden opdrætter Yellowtail Kingfish, som blandt andet er en populær sushifisk. Søren Mattesen har en bestyrelsesuddannelse fra Board Governance og har bestyrelseserfaring fra en række virksomheder, særligt i fiskeindustrien.

Marianne Nielsen har mere end 30 års erfaring fra lederstillinger i det private erhvervsliv - blandt andet Ericsson og IBM. Hun har siden 2014 været direktør for Drift- og Infrastruktur i bankcentralen SDC A/S. Marianne Nielsen er uddannet ingeniør og har i tillæg en uddannelse fra Insead og en bestyrelsesuddannelse fra Board Governance.

Lone Saaby er på syvende år direktør i Sikkerhedsstyrelsen og har bestyrelseserfaring fra Sydvestjyske Museer og Dansk Stalking Center. Lone Saaby er bestyrelsesuddannet fra CBS Executive Board Programme og har deltaget i MIT Management-uddannelse på Sloan School of Management i Cambridge, USA.


Ud over de fire ovennævnte vil den nye havnebestyrelse bestå af viceborgmester i Thisted Kommune, Jens Kristian Yde (K), en repræsentant fra Hanstholm Fiskeriforening, som er foreningens formand Jan N. Hansen, og en medarbejderrepræsentant fra Hanstholm Havn, hvor serviceleder Kristian Bjerregaard er valgt.


Den nye havnebestyrelse tiltræder officielt efter et konstituerende bestyrelsesmøde, som ventes afholdt tirsdag 1. marts.


Havnen skal stå på flere ben i fremtiden
I forbindelse med indstillingen af Kristian Jensen som ny havneformand præsenterede Kristian Jensen et perspektiv på, hvordan han ser Hanstholm Havn udvikle sig over de kommende år:


- Hanstholm Havn skal holde fast i at være fiskerihavn, men jeg ser samtidig en fantastisk mulighed for også at stå på andre ben. Det skal være energi og bæredygtighed, men det kan også være forædling, turisme og andre nye veje. Vi står med en kæmpe mulighed for udvikling, sagde Kristian Jensen og tilføjede:


- Jeg deler visionen om, at Hanstholm Havn skal være den første CO2-neutrale fiskerihavn i Europa. Jeg har arbejdet med bæredygtighed i mit arbejde med FN's verdensmål, og her kan jeg videreføre det arbejde på et håndgribeligt niveau. Derudover ser jeg et stort vækstpotentiale for både udvikling og arbejdspladser i en del af Danmark, der har brug for det. Det vil jeg gerne bidrage til.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst