Færdselsstyrelsen udsender nybekendtgørelse om visse eftermonterede partikelfiltre samt fritagelse for partikeludledningsafgift
Torsdag 6. januar 2022 kl: 11:16
Af: RedaktionenFærdselsstyrelsen har udstedt en ny bekendtgørelse om visse eftermonterede partikelfiltre. Samtidig er der mulighed for afgiftsfritagelse for partikeludledningsafgift ved anvendelse af den nationale ordning
Færdselsstyrelsen udsteder den ny bekendtgørelse om visse eftermonterede partikelfiltre, som konsekvens af indførelsen af miljøzoner med skærpede krav til diesel person- og varebiler.
Bekendtgørelsen fastsætter betingelserne for godkendelse af partikelfiltre, der eftermonteres på person-og varebiler, som er godkendt efter Euro 4, Euro IV eller lavere euronormer.
Godkendelsesproceduren sondrer mellem partikelfiltre, der er godkendt i medfør af bekendtgørelsen om fritagelse for partikeludledningsafgift ved eftermontering af partikelfilter, og partikelfiltre, der ikke er godkendt i medfør af bekendtgørelsen. De nærmere betingelser for godkendelsen af partikelfiltret afhænger således af, hvilken kategori partilkelfiltret tilhører, og følger af bilag 1 i bekendtgørelsen.
Efter monteringen af partikelfilteret er det et krav, at montøren attesterer, at partikelfiltret er monteret i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.
Før køretøjet kan godkendes med det eftermonterede partikelfilter, skal køretøjet efterfølgende (eller efter monteringen) fremstilles til syn.
Fritagelse for partikeludledningsafgift
I samme anledning foretager Færdselsstyrelsen en mindre ændring i bekendtgørelsen om fritagelse for partikeludledningsafgift.
Ændringen betyder, at man kan blive fritaget for partikeludledningsafgiften i de tilfælde, hvor der er eftermonteret et partikelfilter. Fritagelsen gælder for visse typer af dieselbiler.
I disse tilfælde er der ikke behov for Færdselsstyrelsens godkendelse.
Man kan fortsat blive fritaget for afgiften under tilsvarende regler i et andet EU-land, EØS-land eller Tyrkiet. I disse tilfælde skal der sendes dokumentation til godkendelse hos Færdselsstyrelsen via hovedpostkassen på info@fstyr.dk.
Begge bekendtgørelser, der trådte i kraft lørdag 1. januar 2022, kan ses her:
Bekendtgørelse om visse eftermonterede partikelfiltre
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fritagelse for partikeludledningsafgift ved eftermontering af partikelfilter
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Lastbil i Dronninglund fik lettet tanken
- Renovationsfirma nåede 100 elektriske skraldebiler for en god måned siden
- Vognmandsorganisation advarer mod ny forhastet udrulning af vejafgift
- Politisk flertal siger nej til reklamer for flyrejser, krydstogter og nye benzin- og dieselbiler
- Elektrisk varebil fra Kina kører ud i nyt design
- Mejerikoncern har også fået elektriske lastbiler fra Holland
- Det skal være slut med flyreklamer og benzinbiler på Københavns reklamesøjler
- Otte elektriske biler skal distribuere mejeriprodukter
- Discountkæde er oppe på at have 50 elektriske lastbiler
- Containerskib under færøsk flag var det første til at få landstrøm i Aarhus
- Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg
- Norsk minister var med til at indvie ladeanlæg hos norsk mejeriselskab
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




