Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
TRANSPORTVIRKSOMHED I MIDTJYLLAND OPLEVER FREMGANG:

Leveringssikkerhed og kvalitet er nøglen til succes

Fredag 15. oktober 2021 kl: 19:40
Af: Redaktionen

Leveringssikkerhed og kvalitet er nøglen til succes

Høj ydeevne og stor leveringssikkerhed giver solid vækst for familievirksomheden Dantra A/S, der har indkøbt 30 nye specialopbyggede tankvogne og 20 nye lastbiler. Transportvirksomheden har hovedsæde i Hampen i Midtjylland og selskaber i Sverige og i Litauen

Dantra-koncernen fejrede sidste år sit 100-års jubilæum som en af de stærke spillere på sit felt i Skandinavien. Specialtanktransportøren har fortsat fremgangen, og et år efter jubilæet er flåden udvidet betydeligt og ordrebogen vokset med 10 procent.


Udover en lind strøm af flere og større ordrer fra Dantra's faste kunder, har nye kunder fået øjnene op for virksomhedens mangeårige erfaring med specialtanktransporter.  


- I årene efter finanskrisen var efterspørgslen i transportbranchen ofte præget af, hvem der kunne levere den laveste pris. Efter COVID-19 er der derimod kommet meget mere fokus på kvalitet gennem specialviden, høj performance og leveringssikkerhed, siger Kenneth Jensen, der er administrerende direktør i Dantra A/S.


- Vi ønsker at være den professionelle og sikre logistikpartner, som kunden altid kan regne med, og væksten i omsætningen viser, at vores indsats for at sikre høj kvalitet og service belønner sig, hvilket vi selvfølgelig er meget tilfredse med, siger han videde.


Vognparken vokser
I takt med at efterspørgslen på specialtransporter med tekniske og kemiske produkter er steget, er der tilsvarende opstået et større behov for nyt materiel. 


Senest har Dantra indkøbt 30 nye specialopbyggede tanktrailere hos den spanske tankvognsproducent Parcisa og 20 nye lastbiler hos Scania og Volvo. Dermed kommer selskabets samlede  flåde op på 180 specialopbyggede tankvogne og 130 trækkende enheder.


- Med det nye materiel på plads kan vi nu og i fremtiden løfte vores leveringssikkerhed og performance op på et endnu højere niveau, som er så vigtig for vores kunder i disse tider, samt tilbyde vores chauffører nogle af de bedste og mest komfortable og miljøbevidste lastbiler på markedet, siger Kenneth Jensen.   


Ansætter og efteruddanner
I øjeblikket arbejder omkring 250 ansatte fordelt på hovedkvarteret i Hjøllund og virksomhedens andre afdelinger i Køge og Padborg, samt i Sverige og Litauen. Der er dog brug for flere medarbejdere til at udføre de mange nye opgaver, som fortsat tikker ind, og man er derfor hele tiden i gang med rekruttering af administrativt personale, fagfolk og chauffører, som udover nyansættelser også involverer efteruddannelse og videreudvikling af personalet gennem et styrket Masterdriver- og elevprogram.


- Samtidig er de eksisterende chaufførfaciliteter blevet up-graded og forbedret, ligesom vi har stor fokus på at skabe stor komfort i lastbilerne. Det handler overordnet set om kvalitet for alle, siger Kenneth Jensen og tilføjer: 


- Dantra er en familievirksomhed, og vi er altid fokuseret på at skabe de bedste resultater ud fra de bedste rammer for alle i hele processen. Ikke kun over for vores kunder, men i høj grad også overfor vores medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og har succes, fordi Dantra-familien står bag alle, og vi har det godt og sjovt med hinanden.


Om Dantra-koncernen:
  • Dantra-koncernen er med sine 130 vogntog blandt Skandinaviens førende udbydere af tanklogistik indenfor kemi og tekniske produkter
  • Koncernen, der er grundlagt i 1920, består af transportvirksomhederne Dantra A/S (Danmark), Dantra AB (Sverige) og DT Transport Baltic UAB (Litauen)
  • Dantra beskæftiger totalt cirka 250 medarbejdere og har hovedkontor i Hjøllund




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst