Rederikoncern har omdirigeret 15 skibe på grund af Suez-blokeringen
Mandag 29. marts 2021 kl: 12:44
Af: Jesper ChristensenMandag morgen lykkedes det for et større antal slæbebåde at trække på samme hammel og dermed få det 400 meter lange containerskib »Ever Given« fri af Suez-kanalens sider, så det nu er 80-procent flydende. Skibet, der satte sig på tværs af den vigtige sejlrute tirsdag i sidste uge, ligger dog stadig så tæt på kanalens østlige bred, at det ikke er helt flydende. Dermed er kanalen stadig lukket for trafik, Den danske rederikoncern A. P. Møller - Mærsk oplyser, at rederiet har sendt 15 skibe syd om Afrika
A. P. Møller - Mærsk oplyser videre, at selskabet sammen med det partnere har tre skibe liggende i Suez-kanalen, mens 29 skibe i øjeblikket ligger og venter ved indsejlingen til kanalen - og flere vil komme til i løbet af mandagen. Et tjek på Vesselfinder viser eksempelvis, at det 367 meter lange og 42 meter brede containerskib »Gunde Maersk«, der er bygget i 2008, ligger i Bittersøen, der er en del af Suez-kanalen.
Beslutningen om at omdirigere 15 skibe, så de i stedet for at runde Afrikas Horn på deres vej mod Europa, skal runde Kap Det Gode Håb på sydspidsen af Afrika, blev truffet tæt på det øjeblik, hvor der ikke ville være nogen reel vej tilbage. Beslutningen om at sende skibene ad en anden vej til Europa blev også truffet for at begrænse antallet af ventende skibe ved Suez-kanalens to indsejlinger. Ifølge den danske rederikoncern vil det tage mindst seks dage at få de ventende skibe gennem Suez-kanalen. Og i den tid vil der ankomme flere skibe, som skal gennem kanalen.
Søvejen syd om Afrika blev brugt af portugiseren Vasco de Gama, da han i 1498 nåede Indien ad søvejen syd om Afrika. Den første europæer, der sejlede syd om Afrika siden antikken, var portugiseren Bartolomeu Dias i 1488.
¨
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Færgebatterier kan bruges som energilager på land
- Danmarks største rederikoncern har fået en bøde på 10 millioner kroner i fusionssag
- Havneselskab får kapitalfond som medejer
- Øresundslinjen har overtrådt sit tilsagn til Konkurrencerådet
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Hybrid ro/ro-færge til Det Irske Hav bliver testet i Kina
- Rute mellem Esbjerg og England startede for 150 år siden
- Dansk tankskib skal teste moderne sejl
- Havneselskab og tøjkoncern arbejder med mindre CO2-belastning
- Nyt digitalt søkort skal beskytte biodiversiteten i danske farvande
- Giftig kemi fra skibe i kystnære områder får lovgivning i mod sig
- Danmarks største containerhavn håndterede 30 procent flere containere i maj
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |