Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
REDERIORGANISATION:

Flere skibe sejler under dansk flag

Fredag 22. januar 2021 kl: 12:31
Share  


Af: Redaktionen

Organisationen Danske Rederier har opgjort udviklingen i antallet af skibe under dansk flag og udviklingen af den samlede kapacitet for skibe under dansk flag - bruttotonnagen - og fundet frem til, at 764 skibe i øjeblikket sejler under dansk flag. Det er 33 flere end på samme tid sidste år, hvilket svarer til en fremgang på 4,5 procent

- 2020 har mildest talt været et besværligt år for rederibranchen, men vi kan glæde os over, at  de danske rederier har flaget flere skibe ind  og øget kapaciteten. Det vidner om, at Danmark er en meget stærk søfartsnation, og at det danske flag står stærkt, siger Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i Danske Rederier.


Danske Rederier oplyser, at bruttotonnagen er vokset med 4,8 procent fra 21,3 millioner BT i 2019 til 22,3 millioner BT i 2020.


Danmark er i øjeblikket verdens 12. største søfartsnation, hvis man måler på opereret tonnage under dansk flag og verdens femtestørste søfartsnation, hvis man ser på de danske rederiers samlede opererede tonnage.


- Det er vigtigt at have et stærkt dansk flag, når vi taler søfart, for det giver tyngde som søfartsnation ude i verden, og det stiller os bedre, når der skal forhandles. Et stort flag giver indflydelse på de store og altafgørende dagsordner, som skal løftes internationalt ikke mindst på klimaområdet. Samtidig sikrer flere skibe under dansk flag  jobs i land og bidrager dermed positivt til økonomien, siger Anne H. Steffensen.


Tank og tørlast går frem
Udviklingen over det seneste år er meget forskellig indenfor de forskellige segmenter. Mens container, offshore og gastank er næsten uændret både i forhold til antal skibe og bruttotonnage, er der en mere markant udvikling i tank og tørlast.


Tørlast er relativt set vokset mest fra 138.277 BT til 409.892 BT, hvilket svarer til 196,4 procent. Tørlastflåden under dansk flag er vokset med ni skibe.


Tank er gået fra 3,3 millioner BT til . 4,0 millioner BT. Det svarer til 21,7 procent. Antallet af tankskibe er gået fra 160 til 177.
Ro/ro- og passagerskibene med dansk flag er også blevet flere det seneste år. Her er flåden vokset med syv skibe til 115 i alt. Den samlede bruttotonnage er 1,1 millioner BT.


Tallene er trukket af Danske Rederier fra IHS Seaweb i januar 2021.


Interesserede kan se analysen af udviklingen inden for skibe under dansk flag her:






Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Byggeriet af dansk færge i Asien kan følges over hele verden
- Hvordan får vi gang i dansk økonomi efter pandemien?
- Politi- og toldmyndigheder opsporer 1,5 ton kokain i container med Himalaya-salt
- Toldere fandt 23,2 ton kokain
- Rederier står klar til at aftage CO2-neutralt brændstof til skibe
- Anlæg i Esbjerg skal bruge vindmøllestrøm til brændstofproduktion
- Der er stadig is på vandet
- Almen fond donerer 45 millioner kroner til maritim fonds
- Udenlandsk efterspørgsel på korn gav travlhed i de danske havne
- Liste over isfyldte farvande er smeltet ind
- Tysk transport- og logistikkoncern omstrukturerer regional ledelse
- - Retten til fri og fredelig sejlads er afgørende

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst