Ny kampagne skal vejlede om nethandel på britiske netbutikker efter Brexit
Torsdag 19. november 2020 kl: 11:38
Af: RedaktionenHalvdelen af befolkningen i Danmark mangler ifølge en rundspørge fra analyseinstituttet YouGov kendskab til de nye regler, der træder i kraft for nethandel i britiske netbutikker, når overgangsordningen mellem Storbritannien og EU udløber ved årsskiftet og Storbritannien træder ud af EU-samarbejdet - Brexit - britanniens exit. I den anledning går Toldstyrelsen i gang med at styrke vejledningen på området
Toldstyrelsen vil med en ny kampagne hjælpe borgere i Danmark med at undgå overraskelser, når de køber varer i britiske netbutikker fra 1. januar 2021. Det britiske farvel til EU - Brexit - betyder nye regler for told og moms.
Kampagnen, der er en del af Toldstyrelsens forberedelser op til Brexit, opfordrer til, at man som kunde i netbutikker besøger hjemmesiden www.tjektolden.dk for at undgå overraskelser.
Den ovennævnte rundspørge fra analyseinstituttet YouGov viser, at 51 procent af befolkningen i Danmark ikke ved, at reglerne for nethandel ændrer sig. Ifølge Henrik Pagh Kold, kontorchef i Toldstyrelsen, kan den manglende viden om reglerne skabe frustrationer, når varer mod forventning bliver pålagt told og moms.
- Hvis man har fundet et godt tilbud i en britisk netbutik, er det rigtig ærgerligt at ende med uventet ekstraregning. Efter Brexit vil der blive lagt told og moms på varer fra britiske netbutikker, og så kan et godt tilbud vise sig at blive en dyr fornøjelse. Derfor skruer vi nu op for vejledningen for at hjælpe med at undgå den slags overraskelser, siger Henrik Pagh Kold.
Kampagnen, der startede 15. november, omfatter digitale annoncer fra Toldstyrelsen med budskaber om at tjekke tolden.
- Toldstyrelsen har en vigtig opgave med at vejlede om nethandel, og vi målretter kampagnen, så vores budskaber er digitalt til stede dér, hvor danskerne handler, siger Henrik Pagh Kold.
Fakta:
- Fra fredag 1. januar 2021 bliver varer købt i britiske netbutikker pålagt told og moms, med mindre Storbritannien og EU indgår en aftale, der træder i stedet for den nuværende overgangsordning
- Varer, der krydser EU's grænse på vej til borgerens postkasse, pålægges 25 procent moms, hvis købsprisen er over 80 kroner. Varer, der koster over 1.150 kroner, pålægges også told
- Transportører (Eksempelvis GLS og PostNord) opkræver et transportgebyr på omkring 160-250 kroner for at angive told om moms, og for at opkræve betaling hos køberen. Transportøren opkræver gebyret, når den samlede pris på varerne i forsendelsen er på over 80 kroner. Toldstyrelsen har ikke indflydelse på gebyret eller dets størrelse
- Kampagnen skal sætte fokus på hjemmesiden tjektolden.dk og reglerne for told, moms og ekspeditionsgebyr ved køb i britiske netbutikker fra 1. januar 2021
- Kampagnen er en del af Toldstyrelsens Brexit-forberedelser, der på opdrag fra EU-Kommissionen og den danske regering fokuserer på en situation uden en aftale mellem parterne. Som led i forberedelserne er der blandt andet ansat over 40 ekstra medarbejdere i Toldstyrelsen
Den omtalte undersøgelsen er gennemført af Havas Danmark i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 756 CAWI-interview med borgere i Danmark i alderen 18 år og derover i perioden 29. oktober - 1. november 2020.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Luftforurening tidligt i livet kan spores i lungerne helt op i ungdomsårene
- Svensk-dansk postkoncern øgede sin omsætning
- Vognmand i Midtjylland overlader rattet til sin datter
- Chauffører og vognmænd får større fleksibilitet i EU-efteruddannelsen
- Lastbil i Dronninglund fik lettet tanken
- Politiet skrev bøde på 108.000 kroner til chauffør i Rødby Havn
- Antallet af mennesker med smerter i ryggen er faldet
- Polsk lastbil fik kørselsforbud på Bornholm
- Bestanden er vokset med 1,37 procent
- Færger fragtede flere lanemeter gods i oktober
- Rederikoncern forbedrede sit resultat i tredie kvartal
- Sønderborg-virksomhed betaler tre millioner kroner i bøde for at overtræde regler om fusionkontrol
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




