Forsvarsministeren drøfter pirateri i Guineabugten
Torsdag 19. november 2020 kl: 09:21
Af: RedaktionenFredag morgen mødes forsvarsminister Trine Bramsen (S) med den administrerende direktør i rederiet Torm og formand for organisationen Danske Rederier, Jacob Meldgaard. Baggrunden for mødet er problemerne med pirateri i Guineabugten - aktualiseret af angrebet på det danske handelsskib »Torm Alexandra« i Guineabugten ud for Vestafrika i forrige uge
- Det endte heldigvis godt denne gang, men det var en meget voldsom oplevelse for besætningen. Jeg er derfor glad for, at forsvarsministeren tager sig tid til at høre om den ubehagelige og uholdbare situation, vi som rederier gennem længere tid har oplevet i Guineabugten, siger Jacob Meldgaard.
Selv om besætningen på tankskibet før angrebet gjorde, hvad de kunne for at undgå det, lykkedes det piraterne at komme om bord. De 20 mand om bord måtte derfor - helt i tråd med sikkerhedsproceduren - søge sikkerhed i et ’safe room’ og slå alarm. Et skib fra den italienske flåde reagerede og kom til assistance og kunne konstatere, at piraterne var flygtet igen.
- Vi vil som branche meget gerne bidrage til, at vi kan få skabt bedre sikkerhed i området. Det er uholdbart, at det skal være så risikabelt at sejle i området, så jeg er glad for, at ministeren arbejder for at finde opbakning til en styrket international indsats i Guineabugten. Det ville være et vigtigt bidrag til øget sikkerhed, siger Jacob Meldgaard.
Selvom det kun er godt en uge siden, forsvarsminister Trine Bramsen mødtes med Danske Rederier for at drøfte sikkerhedssituationen for handelsflåden, fortsætter ministeren nu dialogen med rederierhvervet.
Guineabugten har oplevet en markant stigning i piratangreb og kidnapninger de seneste år. Ifølge International Maritime Bureau (IMB) var der i 2019 121 kidnapninger i området, og for tiden sker 95 procent af alle kidnapninger til søs i Guineabugten.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Isen ligger stiller forud for flere dage med dagsfrost flere steder
- København får sightseeing-rute med skib til Nordkap og Tromsø
- Portugisisk politi finder yderligere et halv ton kokain på skib
- Isen i de danske farvande vil ikke forøges
- Rampe til færge blev hejst op af vandet og sat på plads
- Vintervejret påvirker vandveje i Tyskland
- Biler og cykler på blive på Fanø
- Lodsvæsen i Tyskland skal have to nye lodsbåde
- Mildere vejr begrænser isdannelser i de danske farvande
- Havneselskab investerer i nye kontrolfaciliteter i Fredericia
- Sejlruterne forbliver nok isfrie
- Statens Istjeneste har rekvireret slæbebåd til isbrydning
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




