Klik venligst

Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
CORONASTUDIE:

En lille reduktion af trafikken giver store forbedringer på vejene

Tirsdag 29. september 2020 kl: 11:29
Share  


Af: Redaktionen

En beskeden reduktion af trafikken på de mest belastede motorveje vil føre til markante forbedringer af både fremkommeligheden og trafiksikkerheden. Det viser nye analyser, som Vejdirektoratet har foretaget, blandt andet med hjælp af trafikdata fra de forårs- og sommermåneder, hvor en stor del af trafikken forsvandt fra det overordnede vejnet på grund af den nationale neddrosling som følge af indsatsen mod spredning af corona-virus

- Jeg synes, det er interessant, at blot en lille reduktion af biltrafikken kan føre til et mere gnidningsfrit trafikbillede, hvor færre oplever trængsel, lange bilkøer og massiv myldretid. Det er vigtig viden og viser, at vi skal kigge bredt på trængselsproblematikken. Traditionel udbygning af vejene kan - som studiet viser - suppleres af ændrede vaner hos den enkelte trafikant, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).


Han peger på, at erfaringerne fra de seneste måneder viser, at man på mange arbejdspladser kan være meget fleksible.


- Det giver nogle perspektiver, som vi skal have med, når vi planlægger fremover, siger transportministeren.


Den nye analyse har kun været mulig at gennemføre på grund af nedlukningen af samfundet i foråret.  


- Nedlukningen på grund af Coronakrisen forærede os jo nærmest et laboratorium, hvor vi kunne iagttage de trafikale konsekvenser ude på vejene, siger områdechef Charlotte Vithen fra Vejdirektoratet.


- Og én af de vigtigste konklusioner af vores studier er, at hvis vi bare kan flytte få procent af trafikken på de travleste motorveje væk, så opnår vi en betydelig gevinst i form af færre uheld og markant forbedret fremkommelighed, siger hun videre.


Det skyldes, at trafikken især sander til, når motorvejene bliver allermest belastede - ligesom det også er i de perioder, at en stor del af uheldene sker, netop fordi bilerne kører så tæt.  
 

Dét havde de fleste med kendskab til motorvejens myldretider nok forventet. Men Charlotte Vithen kalder det for yderst interessant, at der tilsyneladende kun skal flyttes få procent af trafikken for at opnå mærkbare gevinster.


- Vi var jo nok alle sammen klar over, at problemerne med trængsel og uheld er størst, når der er flest køretøjer på motorvejene. Det interessante er, at studiet har bekræftet, at der kun skal flytte en ganske lille del af trafikken for at få det hele til at glide meget bedre, påpeger hun.


Helt konkret viser Vejdirektoratets studier, at en reduktion i trafikken på de travleste motorveje med 5-10 procent vil reducere forsinkelserne med op til 50-90 procent afhængig af den konkrete lokalitet.  
 

For eksempel viser målinger, at hvor det normalt tager omkring 19 minutter at køre vest om København på Motorring 3 i sydgående retning i eftermiddagsmyldretiden, så falder rejsetiden til under 12 minutter, hvis man fjerner fem procent af trafikken.  
 

- Det er jo en konkret forbedring for den enkelte trafikant, men også for samfundet som helhed ville det udgøre en markant gevinst, siger Charlotte Vithen.  
 

Det er som nævnt ikke kun fremkommeligheden, der ville blive forbedret, hvis der kom lidt færre biler på vejene i de værste dele af myldretiden. Det samme ville ske for ulykkesstatistikken.  


Vejdirektoratet har lavet en undersøgelse, der specifikt analyserer sammenhængen mellem trafiktætheden og antallet af politiregistrerede ulykker på de store veje helt ned på det enkelte kvarter, hvor ulykken er sket.  
 

Det er første gang i Danmark, der er lavet sådan en undersøgelse. Og dens konklusion er tydelig:  
 

- Vi har fundet en meget tæt sammenhæng mellem ulykkestætheden og trafiktætheden på de motorveje, vi har studeret, siger trafiksikkerhedsekspert Winnie Hansen fra Vejdirektoratet. 


- Når trafikken kryber op i nærheden af vejenes kapacitetsgrænse, slår det straks igennem i ulykkesstatistikken, og vi ser mange uheld med materiel skade. Udviklingen er faktisk så tydelig, at vi kan måle den time for time, siger hun videre.


I konkrete tal viser undersøgelsen, at når trafiktætheden fordobles, så mangedobles risikoen for ulykker. Især ulykker med materiel skade, hvor bilerne får en bule eller flere.


- Det er jo uheld, der foregår i lav fart, og derfor kommer trafikanterne sjældent noget til, siger Winnie Hansen og fortsætter:


- Men de påfører samfundet og de øvrige trafikanter store gener og omkostninger, for de skaber køer og følgeuheld, og der skal bruges rigtig mange ressourcer på at rydde vejene, udbedre skaderne og få trafikken til at glide igen.

 
Vejdirektoratets nyeste beregninger viser, at det samfundsøkonomiske tab ved, at trafikanterne holder i kø efter uheld på motorveje, er på godt 600 millioner kroner om året.  
 




Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastvognsværksteder er blevet mere bæredygtige i drift
- EU-Kommissionen bør hurtigt komme med en beredskabsplan for godstransporten
- Fredag 23. oktober 2020 ligger brændstofpriserne på følgende niveau
- Traileren er bygget til bulktransport af fisk
- Postkoncern kørte ud af tredie kvartal med overskud
- Rederikoncern skruer op for forventningen til 2020
- Fire kvinder serverer debat til formiddagskaffen
- Udvidelse af havnen med flest containere tager form
- Lastbiltrafikken mellem øst- og vest er stigende
- Ny terminal og adgangsvej står klar til færgerne over Kattegat
- København-virksomhed etablerer sig i Aarhus
- Postkoncern har skåret sit CO2-udslip ned med 40 procent

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst