Danmark fik en klima-aftale inden sommerferien
Mandag 22. juni 2020 kl: 09:42
Af: RedaktionenS-Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik natten til mandag en klimaaftale, der skal sikre en bæredygtig energisektor og vigtige skridt mod mindre miljøbelastende industri. Parterne fremhæver, at aftalen viser resten af verden, at klimahandling og økonomisk genopretning går hånd i hånd. Den nye aftale vil sammen med klimaftalen for affald CO2e-reduktioner på 3,4 millioner ton i 2030
Med aftalen får Danmark to “energiøer”, der samlet får en kapacitet på i alt 5 GW, og der skal investeres i CO2-fangst og bæredygtige brændstoffer. Derudover fremrykkes etableringen af en yderligere havvindmøllepark på ca. 1 GW ved Hesselø. Bæredygtig produceret varme bliver billigere, og miljøbelastende fossil varme bliver dyrere. Individuelle olie- og gasfyr skal udfases og udskiftes med varmepumper og bæredygtig fjernvarme. Der skal flere ladestandere til elbiler, og industrien skal omstilles gennem energieffektiviseringer, bæredygtig strøm og mere biogas.
Aftalen er indgået mellem S-Regeringen og Venstre, DF, Radikale, SF, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet.
Aftalen indeholder både initiativer, der vil lede til konkrete reduktioner på kortere sigt, og investeringer i udvikling af fremtidens grønne teknologier, der giver reduktioner på længere sigt.
- Med etableringen af verdens to første energiøer og verdens største satsning på grønne brændstoffer tager Danmark for alvor globalt klimalederskab igen. Vi viser resten af verden, at klimahandling og økonomisk genopretning går hånd i hånd. Jeg er meget glad for aftalen i dag og vil gerne sige stor tak til partierne bag aftalen, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).
Som en del af aftalen er partierne også enige om at vende tilbage til en grøn skattereform efter sommerferien. Partierne er enige om, at der skal findes en model, der gør det mere attraktivt at vælge grønne løsninger frem for sorte.
Aftale udgør sammen med aftalen om en grøn affaldssektor første del af S-Rgeringens samlede klimahandlingsplan. Efter sommerferien vil S-Regeringen komme med yderligere udspil for blandt andet transport og landbrug.
Aftalen indeholder følgende initiativer:
Her på transportnyhederne.dk vil vi i løbet af dagen følge om med mere om aftalen.
Interesserede kan læse mere her:
- Etablering af verdens første energiøer
- Overgang til markedsdrevet udbygning af solceller og landvind
- Investeringer i fremtidens grønne teknologier: Power-to-X og fangst af CO2
- Grøn omstilling af industrien
- Støtte til biogas og andre grønne gasser
- Energieffektiviseringer
- Grøn omlægning af varmeafgifter
- Fremme af udnyttelse af overskudsvarme
- Udfasning af individuelle olie- og gasfyr
- Grøn fjernvarme
- Bæredygtighedskrav til biomasse til energi
- Grøn transportpulje
- Grøn skattereform
Her på transportnyhederne.dk vil vi i løbet af dagen følge om med mere om aftalen.
Interesserede kan læse mere her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Herfølge-vognmand har hentet to-akslet link-trailer i Hedensted
- Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Pickup'er er leveret med sneplov og saltspreder
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lastbilanlæg i Malmö lukker efter tre år
- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Antallet af konkurser faldt i oktober - med store forskelle mellem regioner og brancher
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




