Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportkoncern i Esbjerg fremlægger rekordresultat

Fredag 15. maj 2020 kl: 10:04
Af: Redaktionen

For transportkoncernen Blue Water Shipping, der har hovedsæde i Esbjerg og opererer over det meste af verden, har fremlagt resultatet for 2019. Det viser et overskud på 192 millioner kroner, hvilket er det bedste resultat for koncernen nogensinde

Regnskabet for Blue Water Holding, der omfatter transport-koncernens samlede aktiviteter, endte for 2019 med et overskud på 192 millioner kroner før skat. Det er en forbedring på godt 180 millioner kroner i forhold til året før, hvor overskuddet før skat var 10 millioner kroner. Omsætningen steg med 840 millioner kroner og løftede sig dermed fra 5,6 milliarder kroner til 6,4 milliarder kroner, hvilket var en stigning på 15 procent. 


2018

2019

Udvikling

Omsætning

5,573 milliarder kroner

6,413 milliarder kroner

+ 840 millioner kroner

Resultat før skat

10,1 millioner kroner

191,7 millioner kroner

+ 181,6 millioner kroner

Egenkapital

194,4 millioner kroner

331,7 millioner kroner

+ 137,3 millioner kroner


- Vi er meget tilfredse med at kunne levere dette rekordresultat, som viser en meget markant fremgang på omsætning og bundlinje. Vi er især tilfredse med, at vi gennem en dedikeret indsats har formået at forbedre driften med optimering og effektivisering af vores forretning samtidig med, at vi har fastholdt høj kvalitet og kundeservice, siger Blue Waters administrerende direktør Søren Nørgaard Thomsen. 


Den primære årsag til det rekordhøje resultat er koncernens Energy & Projects Division, som er midt i gennemførelsen af flere meget store logistikkontrakter i forbindelse med udvidelsen af Tengiz-oliefeltet i Kazakhstan. Disse projekter begyndte for et par år siden og fortsætter frem til 2021. 


- Kerne-aktiviteter, såsom Reefer Sea, Port Services, Wind Logistics og Marine Logistics, har ligeledes bidraget positivt til årets resultat. Den generelle vej-, sø- og lufttransport fortsatte samtidig fremgangen gennem optimeringer og konsolideringer af operationen.


- Blue Water har en solid kerneforretning, og de enkelte divisioner udviklede sig alle positivt i 2019, hvilket er med til at understrege, at der er god efterspørgsel på vores transport og logistikydelser. Vi er kendt for løbende at udvikle vores løsninger, og det skal vi fortsat gøre fremover, da det er afgørende for at fastholde og styrke vores position i markedet, siger Søren Nørgaard Thomsen. 
 

Koncernen fik en fornuftig start på 2020
Et andet væsentligt element for den fremtidige udvikling er en ny strategi, som blev indarbejdet i andet halvår af 2019. Dermed står den samlede koncern og de enkelte forretningsområder endnu bedre rustet i de kommende år. Den nye strategi er især baseret på et fortsat stærkt kundefokus samt på forbedring af forretningsprocesser og optimering af operationen. Det medvirker til, at forventningerne til årets resultat er ganske positive, men Blue Water Shipping peger på, at der på grund af COVID-19-situationen er en vis usikkerhed om det økonomiske resultat for året.  


- Vi kom pænt ud af årets første kvartal, hvor vi var foran både budget og sidste år. Men i løbet af marts er aktivitetsniveauet faldet i dele af vores forretning, og da vi ikke kender tidshorisonten for en normalisering af verden, er vi mere forsigtige omkring dette års resultat, der ud over COVID-19 også kan blive påvirket negativt, hvis den lave oliepris fortsætter, siger Søren Nørgaard Thomsen og fortsætter:


- Vi står som virksomhed robust til at håndtere den nuværende krise og de muligheder, der måtte byde sig. Vi er dog afhængige af, hvor hurtigt og i hvilket omfang erhvervslivet kommer i gang igen, og det giver en vis usikkerhed om årets resultat, som dog forventes at blive på 60-140 millioner kroner.


Blue Waters grundlægger og bestyrelsesformand, Kurt Skov, er også meget tilfreds med 2019. 


- Det har altid været en fornøjelse for mig at se, hvordan vores ansatte hver eneste dag sørger for at servicere kunderne med stærke transportløsninger. Gennem de seneste år har vi ikke indfriet forventningerne til overskud, så vi kan alle være meget stolte over dette flotte resultat, som er med til at styrke den fortsatte udvikling af Blue Water, siger Kurt Skov.


Han glæder sig også over, at datteren Anne Skov sidste år indtrådte i ejerkredsen. Det skete i forbindelse med et generationskifte, hvor hun fik overdraget en større aktiepost i Kurt Skov Holding, der ejer 25 procent af Blue Water-koncernen. De øvrige 75 procent ejes af Blue Water Fonden.
 
 
Om Blue Water-koncernen:
  • Blue Water-koncernen har på verdensplan ca. 1750 ansatte på 63 kontorer
  • Hovedsædet ligger i Esbjerg, hvor firmaet i 1972 blev grundlagt af Kurt Skov, der i dag er bestyrelsesformand
  • Blue Water arbejder inden for forretningsområderne: Energy & Projects, General Cargo: Sea, Air & Road, Wind Logistics, Port Services, Reefer Logstics og Marine Logistics
 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst