Nyt pallesystem kan fylder mere i lastbilerne
Onsdag 6. november 2019 kl: 11:59
Af: Redaktionen
Den svensk-danske transportkoncern, PostNord, tester i øjeblikket et nyt pallesystem, der kan øge lastbilernes fyldningsgrad med op til 100 procent. Såkaldte SpaceInvader-pallestativer gør det muligt at stable paller i højden, så der kan opbevares og transporteres mere gods på mindre plads. Det betyder færre lastbiler på vejene og en reduktion af eksempelvis CO2-udledningen. Testen af pallesystemerne er en del af PostNord’s arbejde med at reducere miljøbelastningen fra koncernens vejtransporter
![]() |
Hver ekstra palleplads i lastbiltrailerne, der kan udnyttes, spares der 3 kg CO2 pr. 100 kørte kilometer. I lastbilerne er der plads til 33 enkeltstående paller, og ved at dobbeltstable pallerne med SpaceInvader, øges fyldningsgraden til 60 paller. Det resulterer i færre lastbiler og færre kørte kilometer pr. ton varer distribueret og dermed et lavere brændstofforbrug, som i sidste ende reducerer både CO2-udledning og luftforurening med eksempelvis NOx’er.
- Vi har en klar mission om at effektivisere logistikbranchen, og derfor er vi rigtig glade for, at PostNord ser potentialet i vores løsning. Jeg forventer, at de vil opleve de mange gevinster som systemet bringer for eksempel grønnere transport og reducerede omkostninger. Projektet er kommet godt fra start, og vi glæder os til at evaluere det samlede potentiale med PostNord efter testperioden, siger Steen Frederiksen, der er administrerende direktør hos SpaceInvader.
PostNord tester både 120- og 80-cm stativer på godsterminalerne i Taulov, Aarhus og Herning. Stativerne er fremstillet i aluminium med 9 ton statisk bæreevne og fås i forskellige størrelser og vejer under 10 kg. PostNord tester stativerne frem til udgangen af året, hvorefter en endelig evaluering skal afgøre, om det er noget, der skal investeres yderligere i.
De seneste 10 år har PostNord Danmark reduceret virksomhedens samlede CO2 udledning med 67 procent. Det er blandt andet sket gennem et bevidst arbejde med at effektivisere opfyldningen af bilerne.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Lastbil med tre-benet stjernemærke får fem sikkerhedsstjerner
- Budgetforlig i Aarhus skal give forbedre fremkommeligheden for alle trafikanter
- Transportvirksomhed i Odense er vokset ud af sine rammer
- 57 bilister blev taget i at bryde færdselsloven - tre overhalede via nødsporet
- Batterielektrisk trækker fra Kina får fem sikkerhedsstjerner
- Varebiler og pickup kom fra Kina med bedst sælgende modeller
- Transportfond har udpeget nyt bestyrelsesmedlem
- Elektrisk varebil kan rumme knap seks kubikmeter
- Chauffører i lange vogntog har fået plads til at koble om ved Odense
- Andelen er steget fra knap fire procent til godt syv
- Forskellen på nummer et og to er på 13
- Tre-akslet link-trailer kan leveres med enten boks eller gardiner
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





