Mandskab ved den dansk-tyske grænse får ros for deres indsats
Fredag 3. april 2020 kl: 12:43
Af: RedaktionenTransportminister Benny Engelbrecht (S) roser mandskabet ved grænsen for, at grænsekontrollen ikke har lagt hindringer i vejen for godstransport med lastbiler ind og ud af Danmark. Lørdag 14. marts indførte den danske regering restriktioner for indrejse i Danmark og etablerede i den forbindelse grænsekontrol ved nogle grænseovergange, mens andre blev lukket for trafik
For Udlændingekontrolafdeling Vest ved Syd- og Sønderjyllands Politi har opgaven været ganske særlig, idet al indrejse til Danmark skulle ske via tre grænseovergange. Samtidig måtte kontrollen ikke lægge hindringer i vejen for godstransport med lastbiler ind og ud af Danmark.
Det er lykkedes så godt, at transportminister Benny Engelbrecht i et brev til politikredsen har kvitteret for håndteringen af den særlige situation.
I brevet skriver Benny Engelbrecht blandt andet:
- Den ekstraordinære situation vi står i, hvor stor dele af samfundet lukker ned, skaber utryghed i befolkningen om helt basale ting, såsom om der fortsat er varer på hylderne i butikken som normalt. Derfor er det vigtigt, at vi holder godstransporten kørende.
- Jeg vil gerne sige til alle involverede, at jeg er dybt imponeret over den måde I har løst den store opgave på. Jeg kan se, at trafikken over grænsen forløber gnidningsfrit uden væsentlige forsinkelser, og at der er et godt samarbejde med kollegaerne på den tyske side - et eksempel til efterlevelse for de andre lande i Europa, hvor køerne er kilometerlange.
- Jeres indsats er med til at betrygge den danske befolkning, og det er vigtigt, når vi som land står midt i en alvorlig sundhedskrise.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Militær mobilitet starter med civil mobilitet
- Hybridfærger skal erstatte færger fra 1984 og 1996
- Danske lastbiler får samlet mere gods på ladet
- Danske lastbiler transportarbejder mere
- 10 ud af 12 dæk skulle skiftes
- Maskintrailer med fire aksler har godt fire meter lange dobbelte ramper
- Styrket beredskab skal gøre transportsektoren mere robust
- Flere virksomheder i Danmark sender breve fra udlandet
- Danmarks første asfaltstrækning med netto nul CO2 bliver lagt ud ved Herning
- Tysk transportfirma bestiller 500 lastbiler med gasmotorer
- Fremtidens selvkørende transport tilhører dem, der sætter den på vejene
- Lastbilchauffør har fået 20 dagbøder
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



