Polsk busproducent har fået flere kunder til sine brintbusser
Fredag 13. marts 2020 kl: 11:43
Af: Jesper Christensen
To busselskaber i Tyskland har bestilt i alt 25 busser med brint i energitanken hos den polske busproducent Solaris, som for nogle år siden deltog med en brintbus i en støre test af busser med alternative drivliner i Hamburg. De 25 nye Solaris Urbino 12 hydrogen-busser skal leveres til Verkehrsverbund Rhein-Ruhr busoperatør WSW Mobil GmbH i Wuppertal og RVK Köln
Ud af de 25 busser med brint i tanken, som skal omformes til elektrisk energi til bussernes el-motorer, skal 10 køre i Wuppertal, mens de 15 skal køre i Köln. De første brintbusser vil blive leveret til operatørerne i de to byer allerede i år.
Bussernes brint-system med brændselsceller kan levere en effekt på 70 kW. Med en fuld brinttank som udgangspunkt kan busserne køre op til 350 kilometer, før de atter skal tankes op.
Solaris forklarer, at i brinten i bussernes tanke - 37,5 kg fordelt i bussens tanke på samlet 1.560 liter - bliver omdannet til elektrisk energi i bussernes brændselscellesystem, som leverer strømmen direkte til de elektriske drivliner.
Derudover vil brintbusserne være forsynet med et batteri på cirka 30 kWh, der leverer ekstra energi, når den elektriske drivline har brug for det. Batteriet vil blive ladt op under kørslen ved, at elmotoren bliver vendt om, så den fungerer som en elektrisk bremse og dermed som generator, der kan opsamle den bevægelsesenergi, der ellers ville gå tabt i form af varme bremser.
Solaris har tidligere leveret busser med brint-elektriske drivliner - blandt andet to til Hamburg. Dertil kommer 10 trolley-busser med brint-systemer til rækkevidde forlængelser.
Efter ordren til Tyskland har Solaris fået ordre på 12 brint-busser til den italienske busoperatør SASA Bolzano svarende til de ovennævnte 25 Solaris Urbino 12 hydrogen-busser til Tyskland.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fredag 14. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Dansk energiproducent har reduceret sit CO2-udslip med 98 procent
- Transportministeren inviterer til ø-topmøde
- Hjemmeleveringer fra Ikea bringes ud med elektriske biler
- Teknik-entreprenør har bestilt 500 el-barebiler
- Politikere uddeler knap 18 millioner kroner til flere nulemissionsbusser
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
- EU-formandskabet lukker foreløbig aftale om opgørelse af drivhusgasemissioner fra transporttjenester
- El-lastbil kører 1.000 kilometer dagligt - fem dage om ugen
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





