Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Minister sætter fokus på dansk trafiksikkerhed under FN-konference

Onsdag 19. februar 2020 kl: 11:54
Af: Redaktionen

Transportminister Benny Engelbrecht deltager onsdag i en international FN-konference om trafiksikkerhed, som blandt andet har til formål at skabe et forum, hvor lande kan udveksle erfaringer om sikkerhed i trafikken. Konferencen, der er den tredie af sin slags, finder sted i Stockholm 19. og 20 februar

Selvom antallet af dræbte i trafikken i Danmark ikke har udviklet sig som håbet, så ligger Danmark stadig i top fem i Europa, når det kommer til sikkerhed i trafikken. Det er ifølge transportminister Benny Engelbrecht (S) positivt, og han ser frem til at give de danske erfaringer videre under FN-konferencen i Stockholm.


- I Danmark har vi gjort meget i forhold til trafiksikkerheden på vejene. Derfor er konferencen en oplagt lejlighed til, at vi som land kan lære fra os og hjælpe andre lande til at have samme fokus på området, siger Benny Engelbrecht.


Ministeren mener, at der hele tiden skal arbejdes på at gøre det bedre. Særligt fordi der ifølge Vejdirektoratets foreløbige ulykkestal skete en markant stigning i antallet af dødsulykker i Danmark sidste år i forhold til året før. 


Det er en udvikling, som bekymrer ministeren. Han peger på, at det skal være trygt og sikkert at færdes i trafikken. Det er en af de centrale målsætninger for S-Regeringen. Og selvom Danmark i er godt med, når det kommer til trafiksikkerhed, mener Benny Engelbrecht, at der stadig er grundlag for at blive bedre.


- Vi skal hele tiden arbejde på at gøre det mere sikkert at færdes i trafikken. Derfor ser jeg frem til at deltage i FN-konferencen, hvor jeg forventer at få en lang række inputs med hjem fra mine ministerkollegaer i vores nabolande, så vi kan blive klogere på, hvordan vi kan sætte ind for at forbedre trafiksikkerheden, siger han.


Sverige er i år vært for konferencen, som er den tredje af sin slags og finder sted i dagene 19.-20. februar. Over 100 lande ventes at deltage i konferencen, som er medsponsoreret af FN’s sundhedsagentur, World Health Organisation (WHO).




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Specialfartøj er testet og klar til tunnelelement med kælder
- August lå på samme lanemeter-niveau som sidste år
- Hvordan sikrer vi god kollektiv mobilitet på landet
- På banen til Sønderborg nåede to det ikke sidste år...
- Kampagne skal få gående, cyklister og bilister til at respektere signaler og bomme
- Trafikselskab mangler flex-biler og begrænser kørslen
- Færger sejlede med flere passagerer
- Region i øst ønsker dialog om gratis transport til børn og unge
- Godt hver tredie bilist bliver nervøs ved jernbaneoverskæringer
- Letbane vil fremover selv vedligeholde sit materiel
- Busselskab i Horsens - med en fortid i Esbjerg - er gået konkurs
- To færger på tilsammen 117 år sejler på sidste vers

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst