Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Detailhandlens travleste måned åbner muligheder for transportfirmaerne

Mandag 25. november 2019 kl: 10:18
Share  


Af: Redaktionen

Årets travleste periode for detailhandlen nærmer sig med Black Friday efterfulgt af julemåneden, hvor onlinebestillinger og vareleveringer når deres højeste niveau i løbet af et år. En FDIH-analyse viser, at logistikservice er blevet en afgørende faktor, når der skal lokkes kunder til netbutikkerne

Ifølge FDIH’s nyeste logistikanalyse er det ikke kun de bedste tilbud, der sikrer butikkerne en afgørende fordel i kampen om kunderne. 54 procent af de danske butikker anser ekspreslevering som et konkurrenceparameter, hvilket er en stigning på 16 procentpoint sammenlignet med sidste år. I praksis er det dog kun 22 procent af butikkerne, der på nuværende tidspunkt tilbyder samme-dag-levering, hvilket har fået transportvirksomheden Best Transport til at skrue op for fleksibiliteten i virksomhedens løsninger, så tilbuds- og juleshoppingen kan blive lettere for både detailhandlen og forbrugerne.


- Det er en god tid på året for detailhandlere, og vi er stolte af vores særlige tilbud med aften- og ekspresleveringer i hovedstadsområdet, så forbrugerne herfra kan stå med deres Black Friday-produkter før sengetid. På samme måde kan netbutikker med vores services sikre, at forbrugerne kan bestille de sidste julegaver den 23. december og få dem leveret om aftenen. Vi råder over 100 biler i Danmark, og vi kører alle ugens dage. Det gør Best Transport til en fleksibel samarbejdspartner, siger Kitte Filtenborg, der er direktør for Best Transport i Danmark.


På tværs af Danmark, Norge og Sverige forventer Best Transport en stigning på 60 procent i antallet af leverancer på dette års Black Friday sammenlignet med sidste år.


Efterspørgsel efter fleksibilitet
Det var blandt andet Best Transports succes med aften- og hjemmeleveranceser mellem kl. 18-22 i Sverige, der for et par år siden fik den svenske transportvirksomhed til at etablere sig på det danske marked. Siden udvidelsen til dansk jord har pilen kun peget opad for Best Transport, hvilket førte til opkøbet af transportvirksomheden Kurérgruppen i sommer. De store ambitioner fortsætter ind i 2020, hvor målsætningen er at etablere aftenlevering uden for Hovedstadsområdet startende med Aarhus efterfulgt af Odense, Aalborg og Trekantområdet.


- Vi er meget spændte på fremtiden, hvor vi ser et stort potentiale for at udrulle aftenlevering til flere af de andre store byer. Netbutikkerne har gjort det let at shoppe, men det skal også være let at få varen. Det er klart, at man som forbrugere hellere vil have sit indkøb leveret hjem til hoveddøren fremfor at skulle afhente det i en pakkeshop. Irritationsmomentet vokser kun, hvis for eksempel pakkeshoppen er lukket, når man har mulighed for at hente varen, eller en pakke er blevet væk mellem de andre pakker. Man kan miste kunder på ikke at kunne levere som efterspurgt, siger Kitte Filtenborg og peger på, at de fleste som regel er hjemme efter klokken 18.


- Med aftenleverancerne har vi en hitrate tæt på 100 procent, sige Kitte Filitenborg og fortsætter:

- Dette set-up er ikke kun for Nethandel, men også en ny mulighed for detailhandel. ”Ship from shop”, hvor detailhandel sender varerne direkte ud fra deres butik. Det giver detailhandelen en ekstra konkurrencefordel for at bibeholde deres kunder ved den yderligere service. Denne trend ses i de større byer såsom London og Stockholm.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Renault Trucks T og T high kører ind i 2020 med øget komfort og mindre forbrug
- Vognmand i Gørding tipper 59 kubikmeter med ny fire-akslet
- Falck betaler bøde på 30 millioner kroner i konkurrencesag fra 2014-2015
- Vejdirektoratet har talt parkerede lastbiler
- Hverdagenes kampe om rastepladserne fortsætter
- Hver fjerde dødsulykke skyldes chancebetonet kørsel
- Politiske tiltag med effekt på kort sigt
- Vognmand i Thy har løftet brændstoføkonomien med nye biler
- Vejpakkeresultat kan sikre klarhed om reglerne i vejgodstransporten
- Vognmandsorganisation venter med at juble
- Der er opnået enighed om spilleregler for vejtransporterhvervet
- Elektriske Fuso-lastbiler er kørt ud på danske veje

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst