Vindmølle på Hirtshals Havn blev overtegnet med over 100 procent
Mandag 16. september 2019 kl: 12:09
Af: RedaktionenOnsdag i sidste uge udløb fristen for at afgive bud på andele i borgermøllen på Hirtshals Havn. Hirtshals Havnefond kunne ved fristens udløb klokken 16 konstatere, at interessen havde været overvældende med en overtegning på 118 procent. - Vi skal udbyde andele svarende til 80 procent af kapaciteten i én af de fire vindmøller, som vi er ved at opstille på Hirtshals Havn, hvilket svarer til 14.307 andele á 1.668 kroner. Vi har modtaget bud på køb af 31.163 andele, og dermed er vindmøllen overtegnet med 118 procent, siger formanden for Hirtshals Havnefond Jens Peter Lunden
- Det er jo overvældende og overstiger absolut vores forventninger. Det viser jo også, at borgerne i Hirtshals vil det her og vil være med i udviklingen, siger Jens Peter Lunden
De fire vindmøller, som Hirtshals Havnefond opstiller på Østhavnen i Hirtshals, er de første vindmøller i Danmark, der opstilles på rent kommercielle betingelser og dermed ikke modtager statstilskud.
Opstillingen af vindmøllerne på den nye del af Hirtshals Havn, der blev etableret for to år siden, er med udbuddet af andele nået endnu et vigtigt skridt videre i virkeliggørelsen. På den baggrund kan formand for Hirtshals Havn, Anker Laden-Andersen, også konkludere, at der er opbakning til havnens arbejde.
- Vi ser en meget stor interesse for at være en del af vindmølleprojektet, og det tager jeg som et udtryk for, at borgerne i Hirtshals har en overvældende interesse for aktivt at deltage i udviklingen i Hirtshals og det, der sker på havnen. Vi kan fra havnens side naturligvis kun være ydmyge i forhold til det arbejde, Hirtshals Havnefond har udført og den tilslutning, vi ser fra borgernes side, og det giver os en meget stor tro på det videre arbejde med udviklingen af havnen, siger han.
Også på havnen begynder vindmøllerne at blive synlige, idet de fire fundamenter til vindmøllerne er blevet støbt over de seneste måneder. Samtidig med at fristen for at afgive bud på vindmøllerne udløb, begyndte dele til den kran, der skal opstille vindmøllerne, at ankomme og blive samlet. Efter planen kan opstillingen af de fire vindmøller ske i uge 41-43.
De fire vindmøller er Vestas vindmøller af typen V136 4,2 MW og har en højde på 150 meter samt en rotordiameter på 136 meter. Vindmøllerne på havnen vil udgøre en væsentlig del af den grønne omstilling i Hjørring Kommune, og med vindmøllerne vil Hirtshals bidrage til en reduktion af den klimabelastning, der i disse år bliver stadig tydeligere.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg
- Grisetransport brød i brand og spærrede motorvej i Sønderjylland
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Lastbil kørte med skader på fordæk
- Ældre kvinde blev påkørt af en lastbil på P-plads
- Første uge i november byder på trafikale gener på vej til havnen i Aarhus
- Letvægtstrailer har tipkasse i Hardox-stål
- Post-koncern kan mærke manglende brevpost
- Politiet kan tjekke pauser
- Norsk minister var med til at indvie ladeanlæg hos norsk mejeriselskab
- Politiet pågreb et par palletyve
- Politi og toldere fandt 5.600 ulovlige puff-bars i varebil
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




