Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Flere spadestik blev det første

Tirsdag 25. juni 2019 kl: 12:26
Share  


Af: Redaktionen

Flere spadestik blev det første

Seks borgmestre og regionrådsformanden foretog i sidste uge sammen det første spadestik på Hovedstadens Letbanes nye kontrol- og vedligeholdelsescenter i Glostrup. Dermed satte de officielt byggeriet af Hovedstadens Letbane i gang

Med spadestikket markerede parterne bag projektet, at byggeriet af den kommende letbane langs Ring 3 i Hovedstadsområdet for alvor er gået i gang, selvom man flere steder allerede har kunnet mærke de forberedende arbejder flere steder langs letbanestrækningen.


- Efter mange års arbejde på tværs af kommuner og regionen går vi nu endelig ind i en fase, hvor arbejdet med den kommende letbane bliver mere synligt. Det er både spændende og dejligt, at vi nu er nået så langt med et projekt, som kommer til at hjælpe mennesker i det daglige, lette trængslen og binde hovedstadsområdet bedre sammen, sagde Trine Græse (S), der er formand for letbanens Borgmesterforum og borgmester i Gladsaxe Kommune.


Sammen med fem andre borgmestre og regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen satte hun spaderne i jorden til letbanens nye kontrol- og vedligeholdelsescenter, som ligger cirka midt på letbanestrækningen.


- Letbanen bliver en vigtig brik i at udvikle et stærkt hovedstadsområde for alle og sikre gode transportmuligheder på tværs af regionen. Det er det største infrastrukturprojekt, siden S-toget blev anlagt i 1960’erne. Derfor er det med stor glæde, at vi i dag efter seks års hårdt arbejde sætter spaderne i jorden, sagde regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).


Togene overnatter i Glostrup
På det kommende kontrol- og vedligeholdelsescenter skal letbanetogene fremover vaskes, vedligeholdes og ”overnatte”.


Det er entreprenøren CG Jensen, som står for byggeriet, som snart vil rejse sig på grunden i Glostrup. Det glæder borgmester i Glostrup Kommune, John Engelhardt.


- Det er ingen hemmelighed, at vi her i Glostrup er meget begejstrede over letbaneprojektet. Vi ser letbanen som en vigtig dynamo for udviklingen af vores kommune, sagde John Engelhardt, da han bød velkommen til dagens arrangement.


Ud over CG Jensen arbejder Aarsleff, M. J. Eriksson, Siemens Mobility og Aarsleff Rail samt Metro Service på projektet.


På store dele af letbanestrækningen er arbejdet med at omlægge rør og ledninger samt at gøre plads til letbanen allerede i gang.


Der er eksempelvis bygget en ny fodgængertunnel under S-togssporene ved Buddinge Station, og i Brøndby har man placeret en ny sti-bro over København-Ringsted-banen, så cyklister og gående i fremtiden kan krydse jernbanen, når letbanen og biltrafikken overtager den nuværende bro.


Gode løsninger for borgerne
Byggeriet vil blive mere og mere synligt for omgivelserne i den kommende tid, og det kræver en særlig indsats, mener den nyvalgte bestyrelsesformand for Hovedstadens Letbane, Jakob Thomasen.


- Vi vil gøre os umage for at gennemføre projektet som planlagt, hvad angår tid, økonomi og kvalitet, og vi vil gøre os umage for at holde arbejdsmiljøfanen højt. Der vil være svære perioder undervejs, men vi skal arbejde efter det fælles sigte - at finde de bedste løsninger for borgerne, sagde han i sin tale.


Hovedstadens Letbane skal efter planen køre ud på sin første tur i 2025.


Fakta om Hovedstadens Letbane:
  • Hovedstadens Letbane skal gå mellem Ishøj og Lundtofte nord for Lyngby
  • Letbanen strækker sig over 28 kilometer og stopper ved 29 stationer undervejs
  • Letbanen ventes at skulle betjene 13-14 millioner passagerer om året. Til sammenligning rejser ca. 10 millioner passagerer om året med Kystbanen
  • Passagererne kan skifte til S-tog på seks af de kommende letbanestationer - Ishøj, Vallensbæk, Glostrup, Herlev, Buddinge og Lyngby
  • Ejerkredsen bag Hovedstadens Letbane er Region Hovedstaden, Ishøj Kommune, Vallensbæk Kommune, Brøndby Kommune, Glostrup Kommune, Albertslund Kommune, Rødovre Kommune, Herlev Kommune, Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Hvidovre Kommune og Høje-Taastrup Kommune
  • Letbanen skal anlægges af de danske entreprenører Aarsleff, CG Jensen og M.J. Eriksson. Transportsystemet (tog og jernbaneinfrastruktur) leveres af Siemens Mobility og Aarsleff Rail, og drift og vedligehold skal varetages af Metro Service

Tekst til billedet:

Fra venstre Henrik Rasmussen (Vallensbæk), Steen Christiansen (Albertslund), Sophie Hæstorp Andersen (Region Hovedstaden), John Engelhardt (Glostrup), Trine Græse (Gladsaxe), Thomas Gyldal Petersen (Herlev) og Erik Nielsen (Rødovre). Repræsentanter fra Hovedstadens Letbanes øvrige ejerkommuner, Ishøj, Brøndby, Lyngby-Taarbæk, Hvidovre og Høje-Taastrup, var forhindret i at deltage i arrangementet. (Foto: Hovedstadens Letbane/Ditte Valente).







Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- 3F satte fokus på udenlandske buschauffører i Hillerød
- Fagforbund vil have pengene ud af busserne
- Transportministeren ser positivt på svenske planer for nattog til Europa
- Det skal være enklere at rejse med tog ud i Europa
- Hessel gavner det lokale erhvervsliv i Norddjurs
- Letbane har fået grønt lys til at stoppe ved nye stationer på Djursland
- Ny fjernbuslov har åbnet for nye busforbindelser i Danmark
- 193 europæiske lufthavne vil være emissionsfrie i 2050
- Danskerne er blevet mere klimabevidste på ferien
- Havarikommissionen har lagt ulykkesrapport frem
- Letbanen kører færre ture til Mårslet i sommerferien
- Flymotorer udsender partikler i stil med dieselmotorer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst