Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
SVENSK FÆRGEHAVN:

Alternativ finansiering kan styrke tilgængeligheden til Bornholm

Mandag 24. juni 2019 kl: 12:52
Af: Redaktionen

Alternativ finansiering kan styrke tilgængeligheden til Bornholm

Ved årets udgave af Folkemødet satte Ystad Havn fokus på de grænseoverskridende udfordringer omkring tilgængeligheden til Ystad og Bornholm. Her blev der indgået aftale om øget dialog mellem Danmark og Sverige om finansieringen af forbedret infrastruktur

Der skal alternativ finansiering til at forbedre kapaciteten af vej E65 mellem Malmø og Ystad, som også er danskernes bindeled til Bornholm. Det er konklusionen efter en række møder og debatter på årets Folkemøde, hvor Ystad Havn blandt andet gav et indblik i den nuværende situation omkring E65. Indsatsen resulterede i en stribe konkrete forslag til, hvordan et grænseoverskridende samarbejde om finansieringen kan se ud.

 
Situationen i dag er, at chikaner, hastighedsbegrænsninger og generel underkapacitet på den befærdede vej E65 skaber kødannelse mellem Malmø og Ystad. Situationen har længe været til gene for bilister på strækningen - herunder for de mange danskere, der hver dag rejser til Bornholm via Ystad. Derfor benyttede Ystad Havn Folkemødet som anledning til at finde grænseoverskridende løsninger på en dansk problematik på svensk jord. 
 

- Folkemødet var en oplagt mulighed for at få talt ansigt til ansigt med de relevante danske beslutningstagere om vores fælles udfordringer. Og ikke mindst var det en anledning til at finde løsninger i fællesskab. Kontakten er etableret, og de første tanker og ideer er drøftet, siger administrerende direktør i Ystad Havn, Björn Boström.
 

Det var særligt paneldebatten med deltagelse fra svenske Trafikverket, Dansk Erhverv, Ystad Kommune og Bornholms Passagerforening, der kastede konkrete samarbejdsforslag af sig. Her var der bred enighed om at styrke den gensidige dialog omkring finansieringen af en udvidelse af E65. Og der skal tænkes i alternative retninger for at lykkes.
 

- Forskellige løsningsmuligheder har været i spil, og nu skal vi sammen arbejde på at finde den nødvendige finansiering. Strategien har i første omgang været at informere om situationen - herunder den økonomiske - og på den baggrund opfordre til samarbejde. Det er lykkedes, og vi ser frem til det videre forløb og samarbejdet på tværs, siger Björn Boström.


E65 mellem Ystad og Malmø er i dag en delvis 1+1-vej, og flere steder er hastighedsbegrænsningen 30 km/t.


 
Tekst til billedet: 

Panelet under Ystad Havns paneldebat på Folkemødet 14. juni. Fra venstre: Kristina Bendz, formand for kommunalbestyrelsen i Ystad, Christoffer Greenfort, chefkonsulent i Dansk Erhverv Transport, Ann Hartl, formand for Bornholms Passagerforening, Björn Boström, adm. direktør i Ystad Havn og Lennart Andersson, regionsdirektør for Trafikverket Syd.
 




Om Ystad Havn:
Ystad Havn er ejet af Ystad Kommune. Ystad Havn, der har daglig færgetrafik til Polen og Bornholm, er den tredjestørste færgepassagerhavn, den femte største set på det samlede antal skibsbesøg og den ellevte største, når det gælder den samlede godsstrøm gennem havnen
Ystad Havn har en vision om at være en fremsynet, bæredygtig havn for kundernes, byens og regionens udvikling




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Færgerute mellem Danmark og Sverige lukker
- Lastbil skred ud i det glatte føre
- Grænseovergange mellem Vestbalkan og Schengen er blokerede
- Hollandsk trækker kommer i en specialserie med 100 køretøjer
- Statslige redningstjenester kan bruge grønne opmærksomhedslygter
- Politiet tjekkede busser - og lastbiler på Sjælland
- Retten i Kolding har frifundet transportfirma og chauffør
- Havarikommission er blevet en del af Vejdirektoratet
- Fragtmand har solgt sin forretning til fragtmændene
- Sikkerhedstrusler, klimasikring og grøn omstilling
- Sønderjysk entreprenør har hentet ny tip-kærre i Hedensted
- Politiet siger 40-årig lastbilchauffør for uagtsomt manddrab

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst