Klik venligst



  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Havn skal have landstrømsanlæg

Tirsdag 11. juni 2019 kl: 14:07
Share  


Af: Redaktionen

Københavns Kommune, Copenhagen Malmö Port og By & Havn har indgået samarbejde om at få flere bæredygtige løsninger i Københavns Havn og begrænse udledning fra krydstogtskibe. Første skridt er projektering af et landstrømanlæg i Nordhavn

Et nyt samarbejde skal sikre bedre luftkvalitet for beboere og naboer til havnen i København. Det skal blandt andet ske ved at begrænse udledning fra krydstogtsskibe i de kvarterer, der ligger tæt på havnen. I første omgang skal havnen have et landstrømsanlæg, så krydstogtskibe kan få energi fra det landbaserede el-net i stedet for at lade dieselgeneratorer producere energien ombord på skibene.


Landstrømanlægget til krydstogtsskibe, der skal etableres ved Oceankaj i Nordhavn, er første skridt. Derudover skal samarbejdet undersøge, hvordan udledningen fra kanalrundfartsbåde kan reduceres, og finde en model for at etablere et landstrømanlæg ved Langelinie. 


Målet er, at have et landstrømanlæg klar i Nordhavn i 2021. Parterne har hver givet 1,5 millioner kroner til at projektere et anlæg i Nordhavn. Københavns kommune har desuden afsat en million kroner til at finde en model for landstrøm på Langelinie samt en million kroner til et nordisk samarbejde om at få landstrøm i havne i Østersøregionen.  




Overborgmester Frank Jensen (S) peger i den forbindelse på, at Københavns Kommune har besluttet at omstille havnebusserne til el fra næste år og omlægge alle Københavns busser til el i løbet af de kommende år som afgørende skridt for at sikre ren luft i Københanv.


En del af kommunens bevilling til landstrøm er øremærket et samarbejde med de øvrige store havnebyer i Norden. Hvis flere havne i regionen tilbyder landstrøm, vil det tiltrække de skibe, der kan bruge landstrøm. Det kan på sigt gøre Østersøregionen til den mest bæredygtige krydstogtdestination i verden. 


I By & Havn er der store forventninger til det kommende samarbejde om grønne løsninger i havnedriften. 


- Der er stor interesse for at bruge Københavns Havn, både fra krydstogtskibe og erhvervsfartøjer i inderhavnen. Vi er derfor gået i gang med at lave et 360 graders eftersyn af havnens grønne løsninger og vil i denne forbindelse blandt andet se på muligheden for også at etablere et landstrømsanlæg på Langelinie. Desuden ser vi nærmere på, hvordan vi kan reducere udledning fra kanalrundfartsbådene i havnen, siger administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro.


Hos Copenhagen Malmö Port ser man også muligheder i at få etableret landstrøm.


- Havnene har stort fokus på bæredygtig krydstogtturisme, og vi ser samarbejdet som en god mulighed for at styrke indsatsen. Landstrøm er en af flere muligheder for at sikre en bæredygtig havn nu og fremadrettet. I tæt dialog med branchen søger CMP løbende at finde de bedst mulige løsninger på samvirket mellem borgere og krydstogtskibe, så en reel forbedring kan opleves, siger administrerende direktør Barbara Scheel Agersnap. 




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Udfasning af benzin- og dieselbiler i EU er på transportministerens liste
- Skraldebiler har hentet omkring 700 læs sorteret affald
- Skibe og borerigge kan genbruges i Frederikshavn
- Rejsende med SAS kan købe biobrændstof til flyveture
- Nye og større biler øger CO2-udslippet
- Fjernbusselskab støtter globale klimastrejker
- Vindmølle på Hirtshals Havn blev overtegnet med over 100 procent
- Vejdirektoratet slukker for lyset på vejene og sparer på energien
- - Vi kan skabe vækst og mindske Danmarks CO2-udledning med op til 70 procent
- Lokaludviklet el-skraldebil præsenteres ved Aabenraa Rådhus
- Tankstation klar med “flydende naturgas” til dieselmotorer
- Europas største fjernbusudbyder investerer i alternativ brændstofteknologi.

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst