Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Den globale shippingindustri advarer mod handelsbarrierer

Torsdag 16. maj 2019 kl: 10:34
Af: Redaktionen

Rederier verden over kommer med en klar opfordring til regeringer og magthavere verden over. De skal droppe nye handelsbarrierer og støtte det regelbaserede internationale handelssystem, ellers kan det få store konsekvenser for verdenshandlen

Når USA og Kina udveksler slag i form af straftold, når skibe oplever at blive diskrimineret i fremmed havn, eller når skibsfarten skævvrides af uretmæssig statsstøtte, er det alt sammen udtryk for en udvikling, der - ifølge en række globale shippingorganisationer - må og skal stoppes, før det får konsekvenser for verdensøkonomien.

 
Regionale rederiorganisationer fra Asien (ASA) og Europa (ECSA) stiller sig skulder ved skulder med den internationale rederiorganisation ICS, der samler over 80 procent af den globale handelsflåde, for at komme med en fælles opfordring til magthavere kloden rundt.


Opfordringen lyder:
 
  • Drop den seneste tids udvikling med stadigt flere handelsbarrierer og bak helhjertet op om WTO og det globale regelbaserede handelssystem. Ellers kan det få store konsekvenser for den globale handel.
 
Hos Danske Rederier bakker man op om det globale nødråb.


- Det er ikke hver dag, det lykkes at samle tre globale shippingorganisationer om én udmelding, siger Jacob K. Clasen, der er direktør i Danske Rederier.


- Og når det lykkes her, er det selvfølgelig fordi, vi alle er enige om, hvor vigtigt det er at få vendt den udvikling, vi er vidne til, siger han videre.


Ifølge Danske Rederier er det nemlig helt afgørende, at der er så få benspænd som muligt for den internationale handel.
 
- Vi bliver rigere af at handle med hinanden. Og derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi fjerner handelsbarrierer i stedet for at indføre dem, og bakke op om de regler, vi alle er blevet enige om, siger Jacob K. Clasen.


Interesserede kan læse mere om den globale shippingindustris opråb her:


Fakta:
  • Skibsfarten er Danmarks mest globaliserede erhverv. To tredjedele af danske rederiers omsætning stammer fra sejlads uden for Europa med USA, Kina, Indien og Brasilien som nogle er de største eksportmarkeder
  • Den globale skibsfart transporterer 80 - 90 procent af klodens varer






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Virksomheder skal betale 100 millioner kroner
- Stor havn i Sydvestjylland bliver medlem af globalt innnovationsnetværk
- Tønder og pallecontainere med dieselolie er skyllet i land ved Agger
- Flere rejste med færgerne i Dannmark og færgerne til udlandet
- Grønlandsk havn skal have ny orlogskaj
- Rederiorganisationer fra syv store søfartsnationer bakker op om nuludslipsmål
- Esbjerg Havn udvides med 53 hektar
- Krigs­for­sik­ring er vigtigste maritime tiltag i regeringens nye lovprogram
- Dansk tankskibsrederi udvider sin flåde med skib på 130 meter
- Dansk-baseret transport- og speditionsfirma køber luft- og søfragtaktiviteter i Polen og Tyskland
- Landstrømsanlæg til havnen i Fredericia er sendt i udbud
- Ny containerterminal i Fredericia blev indviet i weekenden

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst