Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Amerikansk virksomhed etablerer bæredygtigt værft i Frederikshavn

Fredag 15. marts 2019 kl: 10:51
Share  


Af: Redaktionen

Amerikansk virksomhed etablerer bæredygtigt værft i Frederikshavn

Den amerikanske virksomhed Modern American Recycling Services, M.A.R.S. vil etablere sit første europæiske værft til genanvendelse af metal i Frederikshavn. Værftet på 280.000 kvadratmeter bliver verdens første værft opbygget fra bunden med det formål at nedbryde skrottede skibe og boreplatforme, så metallet kan genanvendes

På det moderne værft vil M.A.R.S. have et stærkt fokus på sikkerhed, bæredygtighed og miljø.


- Placeringen i Frederikshavn er ideel for vores etablering i Europa. Her får vi adgang til nogle af verdens mest trafikkerede sejlrender samt den gode infrastruktur på Frederikshavn Havn og i Danmark, siger den ansvarlige for M.A.R.S. etablering i Danmark. Iain Higham.


- Vi har desuden valgt Danmark, fordi der er et stærkt fokus på bæredygtig genanvendelse. I forbindelse med vores etablering har vi oplevet en meget proaktiv og professionel støtte fra lokale aktører og fra Invest in Denmark. Vi ser frem til at starte vores aktiviteter senere i 2019, siger han videre.


Værftet i Frederikshavn vil dække markedet for genanvendelse af skibe og olieplatforme fra Nordsøen. M.A.R.S. har blandt andet vundet kontrakten på ophugning og genanvendelse af de to hovedplatforme Tyra Øst og Tyra Vest fra Mærsks Tyrafelt i Nordsøen, som samlet vejer over 23.000 ton. Der er tale om den største ophugning og genanvendelse af offshore-konstruktioner i Danmarks historie.


M.A.R.S. interesse for Danmark opstod i forbindelse med en konference i Houston tilbage i 2015, hvor Frederikshavn Havn og Erhvervshus Nord introducerede den amerikanske virksomhed til de muligheder, som Frederikshavn Havn kunne tilbyde. Siden da har M.A.R.S. løbende besøgt Danmark og er i forløbet blevet støttet af Invest in Denmark, Erhvervshus Nord og Frederikshavn Kommune.


- Genanvendelse har været et af vores strategiske fokuspunkter omkring havneudvidelsen. Vi ser frem til opstarten af M.A.R.S. aktiviteter i Frederikshavn, der vil skabe omkring 200 job og bidrage til en øget godsomsætning, som vil udgøre en vigtig indtægtskilde for Frederikshavn Havn, siger bestyrelsesformand for Frederikshavn Havn Bo Uggerhøj og fortsætter:


- Samtidig er det vores forventning, at der vil skabes yderligere aktiviteter omkring genanvendelse i kølvandet på M.A.R.S. opstart.


M.A.R.S. vil begynde at rekruttere medarbejdere til værftet i den nærmeste fremtid. Værftet forventes at åbne i anden halvdel af 2019 og have over 200 ansatte, når det er fuldt udbygget.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fragtskib med træpiller stødte på grund i Lillebælt
- Havn og erhvervsmægler samarbejder om udleje af nye erhvervsarealer
- Aabenraa Kommune vil ændre ejerstrategi for havnen
- Der sker færre piratangreb i farvandet ud for Nigeria
- Danmark råder over den femte største handelsflåde
- Organisationer vil undersøge gevinster ved havvind
- Havne-direktør er blevet medlem af universitets-bestyrelse
- Shipping-koncern har fået ny storaktionær
- Færgerederi har sejlet tog over Østersøen i 25 år
- Havn sælger en af sine kraner
- Logistik-udbyder øger sit fokus på Afrika
- Rensningsanlæg vasker svovl ud af skibenes røg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst