Supermarkedskæder får elektriske transporter
Onsdag 20. februar 2019 kl: 16:13
Af: Jesper Christensen
To hollandske transportvirksomheder, der kører for supermarkedskæden Albert Heijn, kører i den kommen tid med tre elektriske DAF CF og to plug-in hybrid DAF CF. De fem trækkere indgår i en større feltprøve med elektriske lastbiler og plug-in lastbiler
Supermarkedskæde Albert Heijn, der har over 1.000 forretninger i Holland, Belgien og Tyskland, har tilsluttet sig “Green Deal for Zero Emission City Logistics”, der er et initiativ, der bringer transportkøbere, transportører, teknikere og myndigheder sammen med det formål at opnå mest mulig fremgang i arbejdet med at komme i mål med nul-udslipsløsninger til distribution i byerne i 2025.
Det aktuelle initiativ vil give de involvere parter - Albert Heijn, DAF, Simon Loos, Peter Appel Transport og organisationen TNO - Nederlandse Organisatie voor Toegepast Natuurwetenschappelijk Onderzoek - indblik i, hvordan overgangen til nul-udslipsdistribution vil kunne finde sted.
Testen omfatter tre elektriske DAF CF Electric med batterier og to plug-in hybrid DAF CF plus hurtiglade-infrastruktur fra hollandske VDL, der har flere års erfaring med elektriske busser.
DAF CF Electric vil med batterier have en rækkevidde på omkring 100 kilometer. CF Hybrid med E-Power-teknologi fra VDL rummer det bedste fra to verdener - fuld el-drift i byområder med en rækkevidde på omkring 50 kilometer - og en effektiv og økonomisk kørsel med de seneste Euro 6-motorer fra DAF uden for byområderne.
Testen af de hel-elektriske DAF CF’er vil blive holdt på en strækning mellem et distributionscenter i Zaandam og supermarkeder i Amsterdam. Med DAF CF plug-in hybridbilerne kan Albert Heijn også forsyne forretninger længere væk fra Zaandam med nul-udslipstransporter i de byer, hvor forretningerne ligger.
Lastbilerne vil kunne få deres batterier ladt op mellem turene på et særligt designet ladeanlæg ved Albert Heijn’s distributionscenter i Zaandam.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand fra Vesthimmerland valgte vogn med gående gulv
- Akutplan giver klarere rammer for vognmændenes omstilling
- Transportorganisation holder fast i sin stævning af Staten
- Ny sanktionsmodel - stadig flest bøder på 9.000 kroner
- Vognmandsorganisation ser positivt på elektrisk netaftale
- Bredt flertal i Folketinget har vedtaget en akutplanen for elnettet
- Bro på E45 i Nordsverige var for svag til at bære særtransport på 100 ton
- Motorvej E45 får tre nye støjskærme ved Aarhus
- Lastbilchauffør kørte med væltet last
- Broen over Øresund bliver lukket torsdag aften
- Polsk chauffør havde udeklarerede cigaretter på ladet
- Flere kom til skade i trafikken sidste år
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




