Femern Bælt-forbindelsen forlænger de betingede kontrakter med et år
Torsdag 14. juni 2018 kl: 12:15
Af: RedaktionenFemern A/S har indgået en tillægsaftale med entreprenørkonsortiet Femern Link Contractors, der skal udføre tre af de fire store anlægsentrepriser på Femern Bælt-forbindelsen. Tillægsaftalen betyder, at de betingede kontrakter er forlænget med et år og løber til udgangen af 2020 til en merpris på ca. 45 millioner kroner. Kontraktforlængelsen er fuldt finansieret af budgettet og får derfor ikke betydning for, hvornår tunnelen er tilbagebetalt
Aftalen er indgået for at imødegå de tyske myndigheders behov for ekstra tid til myndighedsgodkendelsen, som er den sidste store opgave, inden byggeriet af Femern Bælt-tunnelen kan sættes i gang.
Omkostningerne ved at forlænge kontrakterne med entreprenørerne beløber sig til ca. 45 millioner kroner i 2015-priser. Omkostningerne er desuden fuldt finansieret inden for anlægsbudgettet på 52,6 milliarder kroner. Det betyder, at kontraktforlængelsen ikke får betydning for, hvornår tunnelen er tilbagebetalt. Tilbagebetalingstiden for det samlede Femern Bælt-projekt er fortsat 36 år. Kontraktforlængelsen sikrer også, at entreprenørerne kan gå i gang med de anlægsforberedende aktiviteter, som forligskredsen gav grønt lys til i foråret.
- Entreprenørerne kan nu klargøre det areal, hvor tunnelelementfabrikken skal etableres ved Rødby. Dermed kan vi bruge tiden klogt, mens vi venter på den tyske myndighedsgodkendelse, som Slesvig-Holstens transportminister, Bernd Buchholz, har oplyst kommer i slutningen af året, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA)
Entreprenørkonsortiet FLC, som Femern A/S har indgået tillægsaftalen med, står for blandt andet byggeriet af tunnelelementfabrikken, selve tunnelen samt portaler og ramper. FLC-konsortiet består blandt andre af danske Per Aarsleff A/S, franske Vinci og Wayss & Freytag fra Tyskland. Femern A/S er også i god dialog om kontraktforlængelse med det konsortium, Fehmarn Belt Contractors, som skal stå for udgravningen af tunnelrenden og landopfyldning.
EU har tildelt Femern Bælt-projektet støtte på knap 5,3 milliarder kroner til anlægsfasen. Anlægsudgifterne i øvrigt vil blive betalt af de kommende brugere af såvel vej- som baneforbindelsen. Det gælder også udgifterne til drift, vedligehold og reinvesteringer.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fire-akslet trailer kan rumme 71 kubikmeter skrot
- Personbiler bliver også taget for overlæs
- Tysk vognmandsorganisation er uforstående over for et enkelt punkt
- Østrig har tilsidesat sine forpligtelser
- Trafikdosering kan ikke kritiseres, hvis den udelukkende tager form af en undtagelsesvis hastighedsbegrænsning
- Påhængsvogn med tre-aksler har bred rampe
- Narkohund fandt over 100 kg hash i pakkecenter
- Sværlasttrailer får udgangspunkt i det sydvestligste Sønderjylland
- Ringvej ved Viborg bliver spærret i 14 dage
- Pulje til grøn omstilling af tung vejtransport 2026 har fået flere penge
- Branchen er præget af usikkerhed over forholdene på el-markedet.
- To-akslel city-trailer får base I Toftlund
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




