Vejdirektoratet åbner nye spor på Motorvej E45
Onsdag 13. juni 2018 kl: 11:48
Af: RedaktionenFra mandag 18. juni får bilister på Motorvej E45 mellem Aarhus S og Skanderborg N seks spor at køre i. Vejdirektoratets entreprenør er i disse dage ved at være færdig med udbygningen af E45 på den nordligste dele af det stykke, som et folketingsflertal blev enige om at bevillige penge til
- Det er gået stærkt med udbygningen af Østjyske Motorvej fra fire til seks spor. Etapen tættest på Aarhus er den mest kritiske delstrækning i forhold til trafikafvikling. Derfor har det været vigtigt for os at få den færdig først og få den færdig inden sommerferien, siger projektleder i Vejdirektoratet, Robin Højen Madsen.
- Normalt udbygger man en motorvej på ydersiderne, men her bygger vi ind mod midten. Østjyske Motorvej mellem Skanderborg og Aarhus blev i sin tid bygget med en 12 meter bred midterrabat, og det kommer os til gode i dag, fordi vi har kunnet bruge midterarealet til nye spor og en del af forarbejdet er allerede udført her. Derfor har vi kunnet gennemføre udbygningen så hurtigt, siger han videre.
Slidlaget på strækningen lægges først i 2019. Hastigheden bliver i første omgang 110 km/t. og bliver sat op til 130 km/t., når hele udbygningen er afsluttet.
Afslutningen på den første etape - der har betegnelsen etape 3 - betyder, at entreprenøren snart kan tage fat på etape 2. Etape 2 er det midterstykke i det samlede vejarbejde, der hidtil har været trafikanternes ”pusterum” på den 15 km lange strækning. Arbejdet på delstrækningen forventes at starte inden udgangen af juni.
Trafikomlægning i weekenden
Fra fredag aften 15. juni og frem til mandag morgen 18. juni omlægges trafikken, og de sidste restarbejder udføres, så alle seks spor kan blive klar til trafikanterne mandag morgen.
Omlægningen forventes ifølge Vejdirektoratet kun at skabe mindre trafikale gener og en øget rejsetid på op til 10 minutter.
I forbindelse med opsætning af tre portaler hen over motorvejen vil der være tre kortvarige totalspærringer af motorvejen i tidsrummet mellem kl. 22 og 04 enten fredag eller lørdag aften/nat.

.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg
- Grisetransport brød i brand og spærrede motorvej i Sønderjylland
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Lastbil kørte med skader på fordæk
- Ældre kvinde blev påkørt af en lastbil på P-plads
- Første uge i november byder på trafikale gener på vej til havnen i Aarhus
- Letvægtstrailer har tipkasse i Hardox-stål
- Post-koncern kan mærke manglende brevpost
- Politiet kan tjekke pauser
- Norsk minister var med til at indvie ladeanlæg hos norsk mejeriselskab
- Politiet pågreb et par palletyve
- Politi og toldere fandt 5.600 ulovlige puff-bars i varebil
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




