Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Vindmøller til Danmarks største havvindmøllepark skal udskibes fra Bornholm

Torsdag 31. maj 2018 kl: 20:10
Share  


Af: Redaktionen

Rønne Havn er valgt som udskibningshavn for de vindmøller, der skal udgøre Danmarks nye og største havmøllepark, Kriegers Flak

Vindmøller til Danmarks største havvindmøllepark skal udskibes fra Bornholm
Opførelsen af Danmarks største havmøllepark, Krigers Flak, begynder planmæssigt i 2020. Rønne Havn er med sin beliggenhed på Bornholm midt i Østersøen er centralt som udgangspunkt for den store operation


I forbindelse med det store projekt bliver havnens område udvidet med 150.000 kvadratmeter. Der bliver bygget en havnesektion med en forstærket kaj, der betyder, at den kan bære de op til 400 ton tunge vindmøllekomponenter.


- Vi er meget tilfredse med vores valg af Rønne Havn. Den ligger virkelig godt i forhold til aktiviteter i Østersøen og ind- og udsejlingsforholdene til havnen er gode. At havnen ligger på en ø er ikke noget problem, for vores komponenter er for store til landtransport, så de skal sejles under transport. Endelig er det en fordel for os, at det er en dansk havn - det reducerer papirarbejdet i forhold til, hvis vi for eksempel skulle udskibe fra en tysk havn. Så der er rigtig mange fordele, siger Bent Rasmussen, der er projektansvarlig i Siemens Gamesa Renewable Energy.


- Og lige så vigtigt har vi helt fra starten mødt en meget positiv og konstruktiv attitude fra Rønne Havn. De vil gerne være aktive medspillere i at løse udfordringer og skabe de bedste forhold for os. Det har været et super samarbejde. Det er jo en stor operation vi kommer med, der kræver meget  i forhold til havnen, selvfølgelig - men også i forhold til lokalmiljøet i form af hoteller, restauranter osv. Her har det været virkeligt fint at arbejde sammen med havnens folk, siger han videre.


Havnedirektøren er glad
Administrerende direktør for Rønne Havn A/S, Thomas Bendtsen, er godt tilfreds med aftalen.


- Det er den slags projekter, der kan give masser af liv på kajen i Rønne. Vi har satset offensivt på udvidelser af vores havneområder og sigtet efter, at faciliteterne var moderne og kunne håndtere så stor en operation som den, Siemens Gamesa Renewable Energy skal i gang med. Jeg håber og tror, at det bliver starten på en masse andre gode erhvervsprojekter i vores havneområde, siger Thomas Bendtsen.






Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Flydedok i Hirtshals er væltet
- Dollarkursen påvirker handelsbalancen
- Rederi-koncern bestiller ny ro/ro-færge
- Bornholm får besøg af flere krydstogtskibe
- Militæret øver sig på havnen på Jyllands nordspids
- Øresundsrute havde kraftig vækst i godstrafikken i årets andet kvartal
- Godsjernbane er en del af fremtidens transportløsning
- Europas største shortsea network er blevet større
- Bulk-skib stødte på grund i Øresund - kaptajnen var beruset
- Havn med svenske forbindelser fik det hidtil bedste resultat
- Kapitalfond sælger shipping-virksomhed til havneselskab
- Dansk transportkoncern har forbedret resultatet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst