Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Kunstig intelligens skal optimere planlægning af ruter og last hos logistikfirma

Onsdag 22. februar 2023 kl: 11:33
Af: Redaktionen

Kunstig intelligens skal optimere planlægning af ruter og last hos logistikfirma

Logistikfirmaet Danx, der har specialiseret sig i distribution af reservedele, har i samarbejde med den danske startup-virksomhed, Sentispec, indarbejdet en løsning, hvor kunstig intelligens medvirker til at analysere data og derved forbedre planlægningen af ruter og last

Løsningen, der er udviklet og håndteres af Sentispec, er baseret på systemet Inspector og kan blive et effektfuldt svar på et logistikproblem, som er en udfordring for mange transport- og planlægningschefer. Løsningen fungerer sådan, at man ved hjælp af en app på en smartphone tager billeder af trailere, når lastningen er foretaget. Derefter sendes data automatisk til analyse og videre til pladsansvarlige og ruteplanlæggere. Chefer og planlæggere kan efterfølgende optimere last- og ruteplanlægningen.
 

- Inspector-systemet er en stor hjælp i forhold til ruteplanlægning, og systemet giver os hver dag store tidsbesparelser, siger Eveliina Ojala, som er pladschef hos Danx, der er en del af Danx Carousel-gruppen.
 

Systemet er afprøvet i forbindelse med et pilotprojekt i Helsinki, og de foreløbige resultater er lovende.
 

- Allerede i løbet af de første måneder har vi ved hjælp af Inspector-systemet konstateret flere værdifulde optimeringspotentialer, siger Heikki Nikamaa, pladschef hos Danx i Helsinki.
 

Avanceret teknik
Den bagvedliggende AI-teknik - AI, Artificial Intelligence - som gør det muligt at opnå indsigt baseret på billeder, er kompliceret. Sentispec's Inspector-system tolker information fra visuelle data og kan dermed bedømme i hvilken grad, hver enkelt trailer er fyldt. Systemet kan også advare, hvis en rute ikke opfylder sin fastsatte kvote. Informationerne kan anvendes af ruteplanlæggere, så de kan korrigere last trailer for trailer i løbet af få dage i stedet for uger eller måneder. Alt dette giver for hvert enkelt stykke gods besparelser, både hvad angår tid, penge og CO2-udslip. Eftersom kapacitetsudnyttelse kan kontrolleres, og last kan optimeres, kan Danx mindske antallet af lastbiler på vejene.

 
Det er Danx’ ansvarlige for transformation og information, Thomas Wad, der har taget initiativ til at bruge den nye teknik med kunstig intelligens. Han gik i samarbejde med Sentispec for at nå frem til en ny og enkel løsning på et komplekst problem.
 

- Vi er hos Danx kendte for at arbejde ikke alene i dagtimerne, men også hele natten. Vi kører ud fra en lang række indsamlings- og distributionsterminaler. Derfor havde vi behov for at blive bedre til at bedømme, hvordan hver rute påvirkes af små og store ændringer i volumen, siger Thomas Wad og fortsætter:


- En bedre forståelse kan føre til, at vi gennem hele døgnet udnytter vores ressourcer bedst muligt. Sentispec's Inspector-system hjælper os ved, at det indsamler vigtige data og giver indsigter til vores terminal- og planlægningspersonale. En ting, som i særlig grad er en hjælp for os, er muligheden for over tid at kunne analysere, hvordan hver trailer anvendes. Dermed kan vi forbedre vores kapacitetsplanlægning.


Sentispec's stifter og administrerende direktør, Andreas Claudi, fremhæver, at Inspector-systemet giver værdifulde input til såvel rute- som flådeplanlægning.

 
- Løsningen giver adgang til data, som gør det muligt at optimere arbejdsprocesser i hele virksomheden. Den produktportefølje, som løsningen indgår i, øger både automatisering og transparens, når det handler om forsyningskæder rundt om i verden. Desuden er den meget enkel både at indføre og anvende i dagligdagen, siger Andreas Claudi.
 

Fakta om Danx:
  • Danx er distributør af alle typer reservedele. I kraft af et stort netværk af lagre og indsamlingscentraler kan Danx garantere levering på under 12 timer med ankomst før klokken 7.00 den førstkommende morgen
  • Danx har et fleksibelt netværk af skræddersyede transportflows for reservedele fra Centraleuropa til hele Norden og de baltiske lande
  • Ved hjælp af en komplet end-to-end IT-platform integreret med kundernes produktionsflows og processer hjælper Danx sine kunder med at optimere forsyningskæder ved at minimere levering- og produktionstid
 
Fakta om Sentispec:
  • Sentispec ApS er en international startup-virksomhed med base i Danmark
  • Firmaet samarbejder med nogle af verdens største logistik- og distributionsvirksomheder
  • Sentispec har udviklet en platform, som bruger eksisterende kameraer som værktøjer til indsamling af data
  • Sentispec forbedrer produktiviteten hos regionale og globale aktører inden for logistik og distribution ved at analysere data i forbindelse med lastbiler, containere, lagre og porte






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rederikoncern fragtede mere gods og flere passagerer i april
- Aalborg-virksomhed kører ud med syv-akslet vogntog
- Vejdirektoratet vil teste støjreducerende asfalt fire steder i landet
- Politiet kontrollerede 130 tunge køretøjer - halvdelen udenlandske - og skrev 39 sager
- Vognmand er daffet hjem til Herfølge med fire-akslet asfalttiptrailer
- Fejedreng blev lastvognsmekaniker - og vinder af pris
- Fribredden over Lillebælt bliver reduceret et par uger i maj
- Vognmand tog to-akslet trækker med sig til Møn
- Tiderne skifter - maskiner i Limfjordshavn skifter til el
- Nyt samarbejde skal hjælpe flere tunge el-køretøjer ud på vejene
- Landets veje lægger asfalt til mange køer
- En tredie færge over Øresund sejler mod en elektrisk fremtid

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst