Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederi sender større hurtigfærge til Bornholm

Fredag 29. maj 2020 kl: 11:11
Af: Redaktionen

Bornholmslinjen, der er en del af Molslinjens rutenet, oplever lige nu så stor interesse for at komme til Bornholm til sommer, at rederiet til trods for mange ekstra afgange med den normale hurtigfærge på ruten - Max - snart må melde udsolgt. Derfor sender rederiet en af sine større katamaranfærger fra Aarhus til undsætning på Bornholm

Færgen, der skal sikre større kapacitet mellem Ystad og Rønne, er hurtigfærgen Express 2, der er noget større end Max, som sendes til Aarhus og Kattegat.


- Vi har allerede sat 200 ekstra afgange ind mellem Ystad og Rønne hen over sommeren og sensommeren. Men på grund af corona-krisen har vi nedsat passagerkapaciteten på færgerne, og det betyder, at billet-hylderne tømmes meget hurtigt nu, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.


Ved at bytte rundt på Max og Express 2 kommer der væsentlig mere kapacitet til Bornholm på både vogndæk og i passagerområderne. Express 2 kan medtage op til 396 biler mod en bilkapacitet på Max på op til 218 biler.


- Grænselukningen mod Tyskland har indtil videre fjernet tyske turisters mulighed for at komme til Bornholm. Lige nu gør de danske turister deres bedste for at udfylde hullet efter dem, og derfor må vi sætte mere kapacitet ind mellem Ystad og Rønne, siger Carsten Jensen.


Express 2 sættes ind på alle de afgange i sejlplanen, som ellers skulle sejles af Max. Det betyder, at Express 2 denne sommer sejler sin første tur mellem Rønne og Ystad 17. juni. Express 2 returnerer til Kattegat 18. august.





Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Besætningerne på to færger fik uanmeldt besøg - og et alt var i orden
- Lodsselskab har hentet sin nye driftsdirektør hos Søværnet
- Svensk rederi fik dansk rejsepris
- Ny lov skal samle og styrke beredskabet for trafikken på tværs af landet
- Containerskib under færøsk flag var det første til at få landstrøm i Aarhus
- Ny containerrute kan styrke forbindelsen mellem Belgien og Danmark
- Gamle færgehavne skal igen kunne modtage færger
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Kommunale ø-færger får støtte fra staten til at betale for dieselolie
- Sygeplejerske skiftede til søfragt - og vandt landspris på fiskemelsfabrik
- Transport- og logistik-mand skifter Esbjerg-virksomhed ud med en i Greve
- Svensk færgerederi køber op i Norge

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst