Klik venligst

  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Energiforbruget faldt i årets første kvartal

Mandag 18. maj 2020 kl: 12:32
Share  


Af: Redaktionen

Det faktiske energiforbrug faldt i første kvartal af 2020 med 5,2 procent i forhold til samme periode året før. Kulforbruget faldt med over 30 procent. Ifølge Energistyrelsen skyldes overvejende del af faldet i energiforbruget et mindre forbrug af kul og naturgas, der ikke kan tilskrives corona-situationen

Det faktiske energiforbrug faldt i første kvartal i år med 5,2 procent i forhold til samme periode sidste år. Det oplyser Energistyrelsen.


Forbruget af kul, naturgas og olie faldt med henholdsvis 31,0 procent, 15,7 procent og 6,6 procent i de første tre måneder af 2020, mens forbruget af vedvarende energi steg med 10,0 procent. Den overvejende del af faldet i energiforbruget skyldes et mindre forbrug af kul og naturgas, der ikke kan tilskrives Coronakrisen.


Faldet i energiforbruget skyldes blandt andet varmere vejr i første kvartal 2020 sammenlignet med første kvartal sidste år samt et lavere olieforbrug. Det lavere olieforbrug skyldes især et fald i forbruget af gasdiesel (3,9 procent), jetbrændstof (24,9 procent) og benzin (4,6 procent), hvor faldet i de to sidstnævnte brændsler sandsynligvis er en følge af nedsat aktivitet på grund af coronavirus.


I de første tre måneder af 2020 var der således 7,1 procent færre graddage sammenlignet med samme periode året før. Samtidig var vindkraftproduktionen 21,1 procent højere i denne periode sammenlignet med samme periode i 2019 på grund af bedre vindforhold. Stigningen i vindkraftproduktionen bidrager til et fald i det samlede energiforbrug, da vindkraftanlæg producerer strøm uden tab af brugbar energi, mens el produceret på termiske kraftværker (med kul, gas og biomasse) også afstedkommer et konverteringstab.


Danmark havde en nettoeksport af el i de første tre måneder af 2020 på 0,5 PJ. Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet, var energiforbruget 4,8 procent lavere i 1. kvartal 2020 i forhold til samme periode året før.


Stigning i forbruget af biomasse
Biomassen anvendes på de centrale værker i overvejende grad til kraftvarme­produktion, og forbruget følger derfor i vid udstrækning forbruget af fjernvarme. 


I første kvartal 2020 var forbruget af biomasse på de centrale værker 11,6 procent højere end i tilsvarende periode i 2019. Forbruget af biomasse på de centrale værker vurderes hovedsagelig at være påvirket af omstillingen væk fra kul på de centrale værker.


I første kvartal 2020 var biomasseforbruget 15,9 procent højere end det gennemsnitlige biomasseforbrug i tilsvarende kvartal de fem forudgående år, hvilket afspejler, at flere centrale kraftværksanlæg er blevet ombygget til brug af biomasse de seneste år.


Fald i kulforbruget
Forbruget af kul på de centrale værker følger ligeledes kraftvarmeproduktionen, og forbruget er derfor størst i de måneder, hvor fjernvarmeforbruget er højt. I første kvartal 2020 faldt kulforbruget på de centrale værker 32,9 procent i forhold til tilsvarende periode i 2019. Sammenlignet med det gennemsnitlige kulforbrug på de centrale værker i første kvartal de seneste fem år er kulforbruget faldet 51,5 procent.


Højere vindkraftproduktion og højere vindkraftandel
Den samlede vindkraftproduktion i første kvartal 2020 var 21,1 procent højere end i den tilsvarende periode af 2019. Årsagen til den højere vindkraftproduktion i 1.kvartal 2020 skyldes gennemsnitligt bedre vindforhold i forhold til samme periode i 2019. Den samlede vindkraftproduktion i første kvartal 2020 var 44,9 procent højere end gennemsnittet for perioden de forudgående fem år.


I første kvartal 2020 udgjorde vindkraftproduktionen 60 procent af den indenlandske elforsyning mod 52 procent i første kvartal 2019. Den gennemsnitlige vindkraftandel af den indenlandske elforsyning i samme periode de seneste fem år udgjorde 43 procent


Stigning i elproduktion fra solceller
I første kvartal 2020 var elproduktionen fra solceller 15,7 procent højere end i den tilsvarende periode i 2019. Udviklingen kan forklares med en kombination af idriftsættelse af nye solcelleanlæg siden første kvartal 2019 og samtidig flere solskinstimer i marts 2020 end i marts 2019. Elproduktionen fra solceller i første kvartal 2020 var 52,3 procent højere end den gennemsnitlige elproduktion fra solceller i de forudgående 5 år.


Fald i energiproduktionen
I første kvartal 2020 faldt den samlede produktion af primær energi med 21,3 procent i forhold til 1. kvartal 2019.


Sammenlignet med samme periode i 2019 faldt produktionen af naturgas og råolie i 2020 med henholdsvis 56,5 og 29,8 procent, mens produktionen af vedvarende energi steg 17,6 procent. Faldet i gasproduktion skyldes midlertidig lukning af Tyra-feltets anlæg i Nordsøen på grund af genopbygning.




Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Motorfærge har fået rotorsejl
- Kraftvarme-værk siger farvel til kul og en CO2-reduktion på 375.000 ton
- Energi-projekt får moralsk støtte af transportorganisationer
- Fossile brændstoffer skal støtte brint-tanken med 25 øre pr liter
- Projekt i København skal producere bæredygtige brændstoffer til transportområdet
- To energi-øer er en del af første del af klimahandlingsplan
- CO2-regningen for affald skal ned
- Vejdirektoratet udlægger 156 kilometer mindre klimabelastende asfalt
- Vestkysthavn har plads til andet end fisk
- Sådan når vi 70-procents målsætningen i 2030
- Transportorganisation foreslår elektrisk tilskud frem for filterkrav
- Energiforbruget faldt i årets første kvartal

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst