Entreprenør kører mod fremtiden med gas
Mandag 20. januar 2020 kl: 12:20
Af: Redaktionen
Entreprenørvirksomheden Zacho-Lind A/S, der har hovedkvarter i Ishøj og mange entreprenøropgaver og kunder i Hovedstadsområdet og på Sjælland, har taget en biogaslastbil i brug. Den nye lastbil - en Scania P 340 entreprenørlastbil med en motor, der kører på gas - også ren biogas - har sikret mere arbejde til entreprenørvirksomheden
Den nye tre-akslede Scania skal primært anvendes ved entreprenøropgaver i Hovedstadsområdet. Zacho-Lind har i mange år haft en rammeaftale med Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, der leverer vand, spildevandsafledning, fjernvarme, bygas med mere i Københavns Kommune og syv andre omegnskommuner. Scania’en bliver fast tilknytte fem af Zacho-Linds entreprenørsjak, der arbejder med vedligeholdelse og reparation af det københavnske bygasnet.
- Vi skal have taget hul på den grønne omstilling også i entreprenørbranchen. Den nye Scania er vores største satsning og enkeltinvestering på det grønne område, siger kørselsleder og indkøbschef Stefan Vick fra Zacho-Lind.
- Vi har otte lastbiler og en hulens masse entreprenørmaskiner, der kunne arbejde meget grønnere, hvis de økonomiske rammer var til det. Den nye gaslastbil var dyrere i indkøb end en tilsvarende dieselbil, og da den skal køre på ren biogas, bliver den også dyrere i drift. Vi synes nu, at meromkostningen er det værd, og faktisk har vi også allerede fået et konkret afkast. I det seneste udbud hos HOFOR var gaslastbilen med til at sikre os en forlængelse af rammeaftalen, påpeger Stefan Vick, der er overbevist om, at entreprenørbranchen selv er interesseret i at få mere fart i den grønne omstilling.
- Nu er vi begyndt med at køre på biogas, men vi undersøger også mulighederne for at skifte til biodiesel på vores lastbiler og entreprenørmaskiner. Scania har lige åbnet Danmarks første tank med HVO (Hydrotreated Vegetable Oil) på den anden side af vejen fra vores hovedkvarter, men de højere produktionsomkostninger i kombination med høje afgifter gør fortsat HVO for dyr at skifte over til for os. Det er ærgerligt, når HVO kunne erstatte måske 70 procent af vores dieselindkøb fra den ene dag til den anden, siger Stefan Vick.
Virksomheden vil med den nye Scania nu gasse op med biogas og se, hvordan det går.
- Vi skal både være parate til de praktiske udfordringer i den grønne omstilling, og vi skal ikke mindst være parat til den mentale omstilling.
Blandt de praktiske udfordringer ved at køre på biogas i Hovedstadsområdet er, at der i øjeblikket kun er tre tankstationer, der leverer ren biogas. Det er OK’s tankanlæg på Mileparken i Herlev, på Prags Boulevard på Amager og på transportcentret i Høje Taastrup, der får leveret biogassen fra EON.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Ung transportkoncern skifter ud i toppen
- Lette lastbiler er blevet mere elektriske
- Produkthandel har overført en ny anhænger til Silkeborg
- Kran- og maskintransportvirksomhed har fået en fem-akslet med kran
- Vejgodstransporten holder godt fast i de unge
- Vognmand med speciale i specialtransport har fået en speciel lastbil
- Vognmand fra Vildbjerg har fået seks stjerner
- Lastbilimportør i Norge får sin nye direktør i Danmark
- To elektriske søstre sejler mellem øer
- - Når det gælder sikkerhed, vil vi fortsætte med at udvikle og forbedre vores lastbiler
- Vognmandsorganisation har tre krav
- Europæisk organisation give fem stjerner til to lastbilproducenter
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)



