Container nummer 540.363 er lastet på et skib i Aarhus Havn
Onsdag 4. december 2019 kl: 10:35
Af: RedaktionenOnsdag kørte en Danmarksrekord fra Danish Crown i Horsens via motorvej E45 til Aarhus havn, hvor den blev lastet på et containerskib. Dermed slog Aarhus Havn sin egen rekord med hensyn til antal håndterede containere næsten en måned før årsskiftet. Den hidtidige rekord blev sat sidste år med 540.363 containere (TEU) - eller mere end én container i minuttet hver dag året rundt
De containere, der løftes over kaj på Aarhus havn i den resterende del af december, udgør således årets vækst i containeromsætningen. Og den vækst skal så lægges oven i de seneste to års fremgang på omkring 20 procent.
Kundechef i Aarhus Havn, Nicolai Krøyer, havde ved årets begyndelse en forventning om, at Aarhus Havn i 2019 ville slå sin egen rekord i containeromsætning, men han er alligevel overrasket over, at det allerede er sket efter ca. 11 måneder.
- Vi bygger trods alt oven på en to-årig periode med en vækst på 20 procent. Derfor er det meget positivt, at hver eneste container, der løftes over kaj fra i dag og resten af året, tikker ind på omsætningstallet som fremgang, siger Nicolai Krøyer.
Han vurderer, at nogle af landets store eksportvirksomheder har travlt og sender langt flere varer ud af landet end på samme tidspunkt sidste år.
- Hvis min fornemmelse er rigtig, handler det om øget eksport og dermed også vækst i beskæftigelsen. Det må jo siges at være en rigtig positiv situation, siger Nicolai Krøyer.
Han har også noteret sig, at Hamburg Havn glæder sig over en fremgang på 6,9 procent i årets første ni måneder, mens gennemsnittet hos Hamburg Havns nærmeste konkurrenter ligger på 3,4 procent.
- Ud fra de tal kan jeg konstatere, at vi ligger godt i markedet, og jeg er ret sikker på, at vi aktuelt både tager markedsandele nationalt og internationalt, siger Nicolai Krøyer.
Aarhus Havn ser frem til en fortsat stigning i containeromsætningen i 2020, hvor også et helt nyt containerrederi begynder at anløbe Aarhus Havn i fast rutefart. Det er det grønlandske Royal Arctic Line, der har indgået en aftale om samsejling med islandske Eimskip, der i forvejen udgør en væsentlig del af omsætningen på Aarhus havn.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Der er behov for en styrket indsats og hårdere straffe for arbejdskriminalitet
- Varebiler bliver en del af køre- og hviletidskontrollen
- 47 virksomheder har fået tilsagn og støtte til at omstille tung transport
- Nyt folketingsmedlem har en baggrund som lastbilchauffør
- Tre fagforeninger slutter sig sammen i Nordsjælland
- Motorvej i Vendsyssel skal have ny belægning
- Færdselsstyrelsen udsender ny vejledning om syn af køretøjer
- Trådløs opladning kan udløse mere tid til at køre
- Den ulykkelige sandhed er, at det går i den forkerte retning
- Folketingspolitiker med chaufførbaggrund blev vraget af vælgerne
- Transportvirksomhed fortsatte trods påbud med at bruge
- Entreprenørvognmand kører jord med mere med ny tre-akslet tip-trailer
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)



