Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Banedanmark skal have ny direktør

Onsdag 4. december 2019 kl: 10:21
Share  


Af: Redaktionen

Efter knap fire år på posten har Banedanmarks direktør, Per Jacobsen, valgt at sige sin stilling op. Per Jacobsen, der tidligere har været direktør i Vejdirektoratet, bliver på posten, indtil hans afløser er fundet

- Per Jacobsen har gjort en stor og kompetent indsats i de år, han har siddet på posten, hvor det er lykkedes at skabe fremdrift for udviklingen af jernbanen under særdeles vanskelige vilkår. Jeg har kendt Per i mange år og er ærgerlig over hans beslutning, men respekterer naturligvis hans valg. Nu går vi i gang med at finde en ny, der kan overtage den svære og vigtige opgave med at udvikle og fremtidssikre jernbanen, siger departementschef i Transport- og Boligministeriet Jacob Heinsen.


Per Jacobsen er 55 år og cand.polit. Han har været direktør i Banedanmark siden 2016. Før det har han blandt andet været direktør i Vejdirektoratet og har haft flere ledende stillinger i centraladministrationen.


- Det er vigtigt for mig at understrege, at det sker helt udramatisk. Jeg har været knap fire år på posten som administrerende direktør i Banedanmark, og nu mener jeg, der er brug for, at en anden tager over og fører kampen videre for at skabe den fremtidssikrede og bæredygtige jernbane, vi er godt på vej med, siger Per Jacobsen i en kommentar ti sin beslutning om at sige sin stilling op.


Han peger på, at det er en kompleks opgave at skabe en ny jernbane samtidig med, at Banedanmark dag og nat skal holde trafikken kørende. Jernbanen er mange steder nedslidt, og opgaven bliver ikke lettere af, at flere af leverandørerne på jernbanen typisk har vanskeligt ved at levere det, de lover. 


- Derfor har det været en kamp at få fremdrift i blandt andet fornyelse og digitalisering af signalsystemerne og elektrificering af jernbanen, som er grundlaget for den nødvendige fornyelse og fremtidssikring af en bæredygtig jernbane, siger Per Jacobsen og fortsætter:


- Jeg er glad for at kunne sige, at vi er godt på vej. Vi har nyt signalsystem i drift flere steder, vi har elektrificeret og fornyet flere strækninger, København-Ringsted projektet er færdiggjort, og vi er langt med fornyelsen af strækningen Ringsted-Femern. Vi har også på de indre linjer arbejdet på at professionalisere Banedanmark, så vi står bedre rustet til at varetage rollerne som myndighed, bygherre og infrastrukturforvalter. Det har vi blandt andet gjort ved at reorganisere, skabe kulturforandringer og ved at insource mange dygtige kompetencer, så vi står endnu bedre fagligt rustet. Men der er en lang og krævende vej endnu, og nu er det tid til, at andre gode kræfter tager over.


Per Jacobsen fremhæver, at han har haft fire spændende år hos Banedanmark, og at det har været et privilegium at stå i spidsen for og arbejde sammen med alle de gode, dygtige og engagerede medarbejdere i virksomheden.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- FN's klimatopmøde sætter fokus på transportområdet
- Erhvervsminister kommer med opfordringer til EU-kommissionen
- Banedanmark skal have ny direktør
- Transportministre mødes i Bruxelles
- Trafikken er faldende over broerne
- Klimapanel udpeger de mest effektive danske klimaløsninger
- Erhvervslivets EU- og Regelforum er klar til at kæmpe for bedre og enklere regulering
- Havn i Vendsyssel vil tiltrække grønne mønsterbrydere
- Ny jernbane over Vestfyn får bred opbakning i Folketinget
- Juletoget er endnu ikke kørt
- EU-Kommissionen præsenterer en ny transportkommissær
- Konference pegede frem mod godstrafik på jernbanen til og fra Hirtshals

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst