Lavere omkostninger betyder lavere kørselsfradraget og befordringsgodtgørelsen næste år
Onsdag 20. november 2019 kl: 12:23
Af: RedaktionenSkatterådet har fastsat satserne for kørselsfradrag og skattefri befordringsgodtgørelse det kommende år. De nye satser ligger et par øre lavere pr. kilometer i forhold ti satserne i 2019
- Satserne for både kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse kommer til at falde en smule næste år, da brændstofpriserne forventes at blive lavere i 2020, og at bilerne fortsat kører længere på literen. Hertil kommer et fald i udgifterne til bilforsikringer, siger Hanne Søgaard Hansen, der er formand for Skatterådet.
Hver efterår beregner Skatterådet satserne for det kommende år ud fra en vurdering af udgifterne til befordring med bil. Baggrunden for udregningerne af satserne for 2020 er blandt andet en benzinpris for 2020 på 12,33 kr. pr. liter samt et skøn over omkostninger til bilens vedligeholdelse, forsikringer med videre.
Reglerne for befordringsfradrag er uændrede, så der fortsat ikke er fradrag for befordring for de første 24 kilometer pr. dag mellem hjem og arbejde. Det gælder uanset, hvilket transportmiddel man bruger. De pendlere, der er omfattet af de særlige regler om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner, får ikke nedsat befordringssatsen ved kørsel ud over 120 km.
Reglerne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil er uændrede. Den kan udbetales til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil, forudsat, at arbejdsgiveren fører den fornødne kontrol hermed.
Skattefri godtgørelse for kørsel på egen cykel eller knallert
Godtgørelse for at bruge egen cykel, knallert, 45-knallert og scooter stiger for 2020 grundet øreoprunding fra 0,53 til 0,54 kr. pr. km.
Skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil: | ||
År | For de første 20.000 km | For kørsel over 20.000 km |
2019 | 3,56 kr. pr. km | 1,98 kr. pr. km |
2020 | 3,52 kr. pr. km | 1,96 kr. pr. km |
Kørselsfradraget: | ||
År | Sats for kørsel ml. 25-120 km | Sats for kørsel over 120 km |
2019 | 1,98 kr. pr. km | 0,99 kr. pr. km |
2020 | 1,96 kr. pr. km | 0,98 kr. pr. km |
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Lufthavn på Djursland havde en passagerfremgang på knap 15.000
- Passagertallet satte rekord i lufthavn på Amager
- Færger fragtede flere mennesker fra og til Bornholm
- Myndighederne i nord forbereder sig på snestorm
- Billetkontrollører har som forsøg gået med kropskameraer i tre måneder
- Transport trækker serviceproduktionen op
- Ø-færge satte passagerrekord
- Øresundsbron blev passeret knap 8 millioner gange sidste år
- Flere sammenhængende oplæggerdage giver hurtigfærge fra Bornholm flere afgange
- Passagerer får flere busafgange mellem Aarhus og Silkeborg
- Klargøring af ny el-færger tager endnu længere tid
- Politikere i Aarhus finder penge og planer til nyt cykelparkeringshus ved banegården
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |

.jpg)


