Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

To brancheforeninger smelter sammen til én

Mandag 16. september 2019 kl: 10:27
Af: Redaktionen

Fra 1. januar bliver der skabt en ny maritim brancheforening. Det sker, når de to foreninger, Danmarks Skibsmæglerforening og Danske Havnevirksomheder, lægges sammen. Navnet på den nye forening bliver Danske Shipping- og Havnevirksomheder, som organiseres som en brancheforening i DI

Danske Shipping- og Havnevirksomheder vil rumme godt 100 private virksomheder, som især er aktive inden for havneterminaldrift, godshåndtering, skibsmæglervirksomhed, befragtning og anden virksomhed relateret til havne og søtransport. 


- Vi mener, vi har fundet en rigtig god løsning for begge foreningers medlemmer, siger formand for Danmarks Skibsmæglerforening, Tonny Dalhøj Paulsen. 


- De to foreninger har allerede mange fælles medlemmer og fælles agendaer. Med Danske Shipping- og Havnevirksomheder forener vi kræfterne og skaber en stærkere forening med en forbedret service og en styrket profil. Det er til gavn for medlemmerne, siger han videre.


 Formanden for Danske Havnevirksomheder, Klaus G. Andersen, peger på, at branchen står over for nogle store udfordringer med blandt andet Brexit, toldsystemer, klima og miljø, boligbyggeri på erhvervshavnene, ulovlig statsstøtte, offentligt opgavetyveri og uklare rammevilkår. 


- Det er vigtigt, at vi står sammen, og at de private shipping- og havnevirksomheders stemme bliver hørt. Danske Shipping- og Havnevirksomheder vil netop gøre det muligt at tale med en stærkere stemme og få mere indflydelse, siger Klaus G. Andersen.

 
De to foreningers bestyrelse har allerede truffet enstemmige beslutninger om sammenlægningen. Den formelle vedtagelse sker på foreningernes generalforsamlinger, som afholdes 26. september. Sammenlægningen vil træde i kraft 1. januar 2020. 
 

Sekretariatet vil blive placeret sammen med DI Transport i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. 

De to nuværende sekretariatschefer - Jesper Sebbelin og Jakob Svane - fortsætter i det fælles sekretariat. 




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg
- Grisetransport brød i brand og spærrede motorvej i Sønderjylland
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Lastbil kørte med skader på fordæk
- Ældre kvinde blev påkørt af en lastbil på P-plads
- Første uge i november byder på trafikale gener på vej til havnen i Aarhus
- Letvægtstrailer har tipkasse i Hardox-stål
- Post-koncern kan mærke manglende brevpost
- Politiet kan tjekke pauser
- Norsk minister var med til at indvie ladeanlæg hos norsk mejeriselskab
- Politiet pågreb et par palletyve
- Politi og toldere fandt 5.600 ulovlige puff-bars i varebil

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst