Transportministeren vil give jernbanen et serviceeftersyn
Mandag 2. september 2019 kl: 11:53
Af: RedaktionenTransportminister Benny Engelbrecht (S) sætter gang i et serviceeftersyn af jernbanen. Serviceeftersynet skal tilvejebringe et samlet opdateret overblik og en samlet plan for de mange igangværende projekter og gennemførelsen af den forudsatte togtrafik. Det skal sikre, at det frem mod 2030 lykkes både at få gennemført de mange forbedringer af infrastrukturen og sikre den bedst mulige trafikafvikling til gavn for passagererne
De igangværende og kommende mange projekter på jernbanen hænger sammen og påvirker hinanden. Det gælder blandt andet udrulningen af nye signaler, som vil betyde færre forsinkelser for passagererne, og elektrificeringen af centrale dele af jernbanen, som vil muliggøre en mere bæredygtig togdrift.
En ændring i tidsplanen for ét projekt har ofte stor betydning for mange andre projekter. Samtidig påvirker den høje aktivitet betingelserne for at afvikle togtrafikken. Der er derfor behov for en tæt koordinering, så det frem mod 2030 lykkes både at få gennemført de mange forbedringer af infrastrukturen og sikre den bedst mulige trafikafvikling til gavn for passagererne.
- Der er mange vigtige projekter i gang på jernbanen. Og når tidligere erfaringer viser, at der løbende er behov for at samle trådene og derigennem sikre, at tidsplaner og økonomi er afstemt projekterne imellem, så synes jeg, at vi skal give jernbanen et samlet serviceeftersyn, siger transportminister Benny Engelbrecht og fortsætter:
- Et serviceeftersyn vil give os et godt overblik, så vi ved, at der ligger en plan for, hvordan vi kommer i mål med de allerede igangsatte projekter og samtidig sikre trafikafviklingen.
Han peger på, at fokus må og skal være, hvordan alle berørte kommer igennem den store omstilling til fremtidens moderne jernbane på en måde, der sætter passagerne i fokus og sikrer det bedst mulige togprodukt.
Om serviceeftersynet:
- Det samlede serviceeftersyn skal tilvejebringe et samlet opdateret overblik og en samlet plan for de mange igangværende projekter og gennemførelsen af den forudsatte togtrafik
- Serviceeftersynet vil skulle gentages med passende mellemrum i lyset af ny viden og nye beslutninger
- Serviceeftersynet skal indeholde en samlet vurdering af den aktuelle situation på jernbanen, herunder hvilke særlige udfordringer, muligheder og indsatsområder, der er relevante at sætte fokus på i de kommende år
Interesserede kan læse en beskrivelse af serviceeftersynet her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Transportkoncern testede Formel-1 transport med tog
- Anklagemyndigheden kommunikerer via ny kanal
- Sporarbejde på Fyn og Sjælland betyder bustransport i pinsen
- Elektrificeringen af jernbanen forventes at blive forsinket
- Togtrafikken bliver forstyrret af historisk mange fejl på skinnerne
- Om to år kører der direkte tog mellem Oslo og Berlin
- Det tog 14 timer at få tunnelelement på plads
- Første del af tunnel mellem Danmark og Tyskland er på vej mod havbunden
- Det første direkte tog mellem København, Berlin og Prag er sendt afsted
- Investeringer prægede det nordiske resultatet hos tysk transport- og logistikkoncern
- Reservedele var gemt væk - dansk forhandler af togreservedele vil betale én million kroner i bøde
- Drenge kastede sten mod tog
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |


.jpg)


