Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
RAPPORT:

Der sker færre piratangreb i farvandet ud for Nigeria

Torsdag 11. juli 2019 kl: 09:05
Af: Redaktionen

Antallet af kapringer og skudangreb mod skibe, som sejler ud for Nigeria, er faldet, viser nye tal fra det internationale center for registrering af pirateri, IMB

Piratangreb med skud mod skibe, overfald og gidseltagninger af besætningsmedlemmer, har gennem mange år været en alvorlig trussel, som skaber utryghed for både besætningsmedlemmer og rederier. Nye tal viser, at antallet af piratangreb er nedadgående. På verdensplan er der indtil videre i år blevet registeret 78 tilfælde af pirateri og væbnet røveri mod skibe, sammenlignet med 107 hændelser i samme periode i 2018.
 

For Guineabugten og ud for Nigeria er der særligt i andet kvartal blevet registret færre overfald. I første halvdel af 2019 er der blevet registeret 21 piratangreb ud for Nigeria. Det tal er faldet fra 31 hændelser i samme periode af 2018. Faldet skyldes blandt andet en hurtigere indsats fra den nigerianske flåde, vurderer organisationen Danske Rederier.


- Vi er rigtig glad for, at antallet af angreb går den rigtige vej. Udviklingen understreger vigtigheden i at landene i de udsatte regioner, og for Guineabugten har vi specielt set Nigeria begynder at leve op til deres ansvar om at sikre deres farvande, siger Asbjørn Overgaard Christiansen, direktør for Sikkerhed, Miljø og Maritim Forskning hos Danske Rederier.
 
 
Selvom tallet er nedadgåenden, så er Guineabugten og særligt farvandet ud for Nigeria i Vestafrika stadig det område, som er hårdest ramt af med voldelige overfald og kidnapninger. Otte ud af ni hændelser, hvor der blev skudt mod handelsskibe, fandt sted ud for Nigeria, mens knap halvdelen af de anmeldte piratangreb på verdensplan skete i Guineabugten.
 

Guineabugten er derfor også det området, hvor risikoen for søfarende vurderes at være størst. 73 procent af de globale kidnapninger og 92 procent af de samlede gidseltagninger er registret i det område.
 

Antallet af besætningsmedlemmer, der blev kidnappet i 2019 i Guineabugten, er med 27 næsten det samme i 2019 sammenlignet med 25 i samme periode i 2018. 


Danske Rederier opfordrer rederierne til fortsat at tage deres sikkerhedsforanstaltninger, når de sejler i disse områder.


- Piratangreb er et alvorligt problem for handelsskibene og deres besætningsmedlemmer. Det er derfor vigtigt at der fortsat arbejdes målrettet med at bekæmpe pirateri, siger Asbjørn Overgaard Christiansen.
Danske rederier har 10 procent af deres aktiviteter i Afrika.   


Interesserede kan læse IMB-rapporten om pirateri her:






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst