Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Anlægsarbejdet med Femern Bælt-forbindelsen går i gang på dansk side

Tirsdag 26. marts 2019 kl: 12:33
Af: Redaktionen

Med den tyske myndighedsgodkendelse af tunnelen under Femern Bælt er der enighed med de tyske myndigheder om, hvordan projektet skal realiseres. På den baggrund har en enig forligskreds besluttet, at anlægsarbejdet skal sættes i gang på dansk side

Onsdag 6. februar modtog Femern A/S en underskrevet tysk myndighedsgodkendelse af tunnelen under Femern Bælt. Der er dermed enighed med de tyske myndigheder om, hvordan projektet skal realiseres. Der forventes dog at blive indgivet klager over godkendelsen til Forbundsforvaltningsdomstolen i Tyskland. Det vil efter alt at dømme betyde, at anlægsarbejdet ikke kan igangsættes på tysk side, før der foreligger en endelig godkendelse fra domstolen. Men tidsplanen for projektet indebærer, at anlægsarbejdet skal påbegyndes i Danmark. 


På den baggrund har en enig forligskreds bag Femern Bælt-forbindelsen (V, LA, K, S, DF, RV og SF) aftalt at sætte gang i anlægsarbejdet i Danmark. I første omgang er Femern A/S blevet bedt om at forhandle aftaler på plads med entreprenørkonsortierne om de første dele af anlægsarbejdet. 


- Tiden er nu inde til at indlede anlægsarbejdet med tunnelen under Femern Bælt. Jeg er derfor glad for, at vi i dag har besluttet at starte anlægsarbejdet på dansk side, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) og fortsætter:


- Det gør det nemlig muligt at undgå forsinkelser i tidsplanen, så tunnelen kan åbne i 2028 samtidig med, at vi forbedrer mulighederne for at udnytte den tildelte EU-støtte på knap 4,4 milliarder kroner til projektet.


Femern A/S vil nu indlede forhandlinger med to udvalgte entreprenørkonsortier om at starte følgende anlægsaktiviteter på dansk side:
  • Anlæg af tunnelelementfabrik ved Rødbyhavn
  • Etablering af arbejdshavn ved Rødbyhavn
  • Etablering af tunnelportal på Lolland
  • Etablering af beboelses- og administrationsfaciliteter
  • Bestilling af særligt marint udstyr
  • Øvrige, mindre forberedende arbejder

Femern A/S forventer, at de første aktiviteter vil kunne starte i løbet af efteråret i år.


Interesserede kan læse “Aftale om Igangsætning af anlægsarbejde i Danmark på Femern Bælt-forbindelsen” her:







Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Øresundshavn har fået ny jernbanependel
- Lastbilchauffør er blevet sigtet efter jernbaneulykke
- Den nye bro over Storstrømmen får dronningenavn
- Entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri
- - Der er behov for et grænseoverskridende samarbejde om kapacitet og redundans for transport over Øresund
- ERTMS-udrulningen skrider frem, men der skal gøres mere
- Folketingsvalg betyder, at fremsatte lovforslag bortfalder
- Knogle fra forhistorisk tam-okse dukkede op under banebyggeri
- Omgivelserne ved søndrjysk station skal udvikles
- Seks jernbaneoverkørsler uden bomme får overvågningskameraer
- Jernbanen ved Ringsted bliver udvidet
- Knap otte millioner kubikmeter jord danner fundamentet for ny jernbane på Vestfyn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst