Prisen over Storebælt bliver den samme - hvis...
Onsdag 12. december 2018 kl: 10:28
Af: RedaktionenTrafikanter, der benytter BroBizz eller nummerplade (PayByPlate) til at betale for turen over Storebælt, kan se frem til samme pris i 2019 som i 2018. Bilister, der betaler med kontanter eller betalingskort, skal næste år betale fem kroner mere pr. tur
I 2019 koster det fortsat 194 kroner at passere Storebælt med automatisk betaling, mens prisen for personbiler, der betaler kontant eller med kort, reguleres med 5 kroner fra 240 kroner til 245 kroner. Dermed bliver gevinsten ved at benytte automatisk betaling større.
Priserne i 2019 afspejler aftalen om prisnedsættelsen fra 1. januar 2018, hvor det blev 15 procent billigere at passere Storebæltsbroen i personbil, lastbil og bus. Her blev det samtidig besluttet kun at give den lave pris til trafikanter, der betaler med Bizz eller nummerplade, for at sikre en fortsat effektiv trafikafvikling og undgå kø i betalingsanlægget.
Andelen af trafikanter, der benytter automatisk betaling udgør i dag 75 procent - og over 150.000 har tilmeldt sig betaling med nummerplade. Det kommende år opgraderes Storebælts betalingsanlæg med nye express-baner til automatisk betaling, og farten sættes op til 50 km/t.
Pris for passage med automatisk betaling:
| Køretøjstype | Pris 2018 | Pris 2019 |
| Personbil under 6 m | 193,80 | 193,80 |
| Personbil med anhænger | 294,74 | 294,74 |
| Storebælt Pendler | 2.560 | 2.560 |
| Lastbil under 10 m | 610 | 610 |
| Lastbil 10 til 20 m | 965 | 965 |
| Lastbil over 20 m og under 60 t | 1.450 | 1.450 |
| Bus under 10 m | 610 | 610 |
| Bus over 10 m | 965 | 965 |
Priser for passage med kort- og kontantkunder:
| Køretøjstype | Pris 2018 | Pris 2019 |
| Personbil under 6 m | 240 | 245 |
| Personbil med anhænger | 365 | 370 |
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Havneudbygning i Göteborg følger tidsplan
- Batteri-elektriske udgjorde knap to trediedele
- Dansk koncern har solgt sine affaldsaktiviteter i Tjekkiet og Slovakiet
- Hovedstadens nye letbane kører med dobbelt så mange passagerer som forventet
- Shipping-virksomhed tog tre to-akslede med fra Hedensted
- Lastbilchauffør fik betonelementer op på siden
- De batteri-elektriske kører frem
- 22 procent af de tunge var elektriske
- Japansk containerrederi har Kalundborg på anløbslisten
- Svensk rederikoncern køber ro/ro-skib fra 1999
- Det vil påvirke vognmændenes likviditet
- Vognmand fandt en fire-akslet løsning i Hedensted
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.jpg)




